Annonce

Annonce

Brev:

Mor er den bedste i verden ...


9. september 2009

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Mor er den bedste i verden ...

Kære Helen,

Min datter Caroline på 7 mdr. er MEGET glad for sin mor. Og det er der jo ikke noget at sige til, når det er mig hun kender aller bedst af alle og mig hun tilbringer al sin tid sammen med.

Men det er nu ved at være lidt for meget. Jeg kan ikke forlade et rum uden hun græder - også selvom jeg er tilbage inden for 2 minutter. Det betyder, at hvis vi ikke sidder sammen på gulvet og leger eller hun er på min arm, er den gal. Så jeg finder på alle mulige udflugter i supermarkeder, i butikker osv. så hun på den måde bliver aktiveret. Og det går fint. Men det betyder jo også, at det er meget begrænset, hvad jeg får lavet herhjemme. Og jeg kan jo heller ikke blive ved med at finde på ting, der skal ...


Annonce

... handles eller kigges på. Og det er jo også meget rart at være hjemme ind imellem.

Carolines far arbejder meget og er for det meste først hjemme omkring spisetid. Han kan godt tage hende uden hun græder. Men i løbet af dagen ville det være meget rart, hvis hun kunne ligge lidt for sig selv og lege, mens jeg lige fik ordnet en vask eller er i køkkenet. Tidligere var hun rigtig god til det - men nu er der skrig og skrål ....

Er der noget jeg kan gøre, så hun vænnes lidt af med, at jeg hele tiden skal være der, eller tror du bare det er en periode lige nu? Jeg vil nødigt have, at hun også på sigt er en pige, der kun vil være ved mor og ikke kan lege lidt for sig selv.

Håber du har et godt råd.

Mange hilsener
Mette

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Endnu engang tak for dit søde, positive og lange svar. Jeg vender tilbage og fortæller om vores videre forløb.

En rigtig god jul til dig og din familie

Hilsen fra os


Annonce