Svar: Vil ikke i bad - 11 mdr.
Kære Mor
Ja det er utroligt hvor hurtigt et år går, man forstår pludselig 'de gamle' som altid talte om, hvor meget man dog voksede, da man var lille ... :)
Det er meget normalt at børn har perioder, hvor de er bange for vand og vægrer sig ved at komme i bad. Det er fint at du har forsøgt med bruseren, men vandet stråler og lyden er nok ikke det bedste lige nu ... :o) Men fint at forsøge.
Det er en rigtig god idé at holde fast i at bade skal være sjovt og at han skal have masser af legetøj, badedyr, vandkande osv. Lidt nyt, som måske også kan hænge på væggen i brusekabinen kunne være en idé, så har han mere fokus på væggen end på selve baljen ...
Derudover vil det være super godt, hvis du kommer meget lidt vand i baljen, så han føler han har fuldstændig kontrol over ...
... situationen - ikke kan glide eller lignende, så lidt vand og stadig nok til at plaske i.
Det vil også være rigtig fint at undgå hårvask i en periode, så bad ikke forbindes for meget med noget irriterende, men kun med noget sjovt. Prøv derfor et par gange ikke at fokusere på håret, men kun på at han skal blive lidt våd og atter være fortrolig med vandet.
Og så er det ofte en god idé at sætte varme på i baderummet, hvis I har mulighed for det. Det at kunne bade i et lunt rum, gør ofte barnet mere tryg og mere fortrolig med det våde element ... Ligesom håndklæde, kåbe osv. han får om sig bagefter gerne må være ekstra lunt og dejligt, det virker lidt som en beløning efter badet, at blive svøbt lunt :)
Jeg håber at lidt af disse idéer kan hjælpe videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

