Svar: Hjælp til rolige søvnfyldte nætter
Kære Marianne og familie
Der er flere ting der kan spille ind på Christian sovevaner og opvågninger om natten og jeg vil naturligvis gerne dele mine tanker omkring dette med jer :)
For det første har han en erfaring med sig om at vågne om natten, fordi han har haft tilbageløb i spiserøret og sandsynligvis gennem længere tid har været generet af dette. Han har, ud fra dit brev, måske også haft problemer med ørerne tidligere og dermed også nætter, hvor han er vågnet / blevet vækket af smertejag. Oplevelsen af smerter fra ørerne eller oplevelserne med refluks i spiserøret (det svier også) kan sidde i kroppen længe, også selvom der ikke er problemer mere - det er som om at kroppen husket og det tager tid at få skabt en ny erfaring.
Derudover spiller hans alder og udvikling også ind. Han er lige på grænsen til at kunne forstå at I er der, selvom han ikke kan se jer. Han går i vuggestue, oplever at blive forladt af jer hver dag, men er stille og roligt ved at lære, at I kommer igen, I er der stadig for ham.
Oplevelserne, legen, mødet med de andre børn, voksne osv. giver naturligt en masse tanker, der skal bearbejdes i søvne, altså i drømme om natten og det giver naturligt en natlig uro og kan godt give opvågninger med gråd om natten.
Og så er der naturligvis rytmen og dermed også hans søvn om dagen, som meget let kan spille ind - en tanke, jeg kan hører I også selv har haft ... :)
Det ændrer meget sjældent noget på barnets rytme at putte det senere om aftenen, hvis man vil ændre på den cirkadiske rytme, det indre ur, så er man nødt til at ændre på rytmen hele dagen igennem og det betyder også at man ofte er nødt til at vække barnet om dagen - hvis jeres dreng sover meget om dagen, vil hans nattesøvn naturligt blive kortere - hos jer meget tænkeligt ved at han har opvågninger, hvor han virker vågen og frisk og nægter at sove ...
I skriver at han nogle dage sover op til 3½ time og det kan faktisk godt spille ind på hans nattesøvn og opvågninger om natten. Det er ikke fordi han sover meget, men måske alligevel lidt for meget i forhold til at kunne sove igennem om natten ... Gennemsnitligt har børn i jeres drengs alder behov for ca 13 times søvn i døgnet, nogle lidt mere - det vil ofte være ca 11 timers nattesøvn og 2½ times middagslur - ofte vil børn i denne alder begynde kun ...
... at sove en lur dagligt, som jeres dreng også lyder til at gøre.
Jeres dreng har en nattesøvn fra ca20 til 06.30 - sover altså ca 11 timer om natten, som skønnes at være hans behov, men nogle dage sover han så lidt ekstra om dagen. Jeg kan sagtens forstå at I ikke er meget for at vække ham, for han sover som sagt ikke meget for meget og efter opvågningerne om natten har han naturligt også brug for den ekstra time om dagen - men det betyder faktisk at han måske nogle gange jo så netop sover dårligere næste dag også.
Det er hos jer en balance, for på den ene side skal han have lov til at sove som han gør og I er nødt til at lade ham flekse. Det er ikke noget i vejen med hans rytme overordnet. Han sover sine 11 timer om natten, sover kun en lur i løbet af dagen og sover ikke for sent på dagen. Han lyder således til at være fint reguleret ind.
Spørgsmålet er derfor også hvor meget I kan ændre på og pille ved og om ikke tiden hos jer er en vigtig faktor. Altså at I skal forsøge at væbne jer lidt med tålmodighed, hjælpe ham med at få bearbejdet alle sine oplevelser i løbet af dagen, tale med ham om hvad der er sket, hvad han har lavet, hvem han har leget med osv. Sørge for at hans dagssøvn ikke kommer til at vare unødigt længe - prøv at holde den på ca 2½ time og forsøg generelt at have en rytme for dagen som ligner sig selv dag for dag - der bør tidsmæssigt ikke ske store ændringer, heller ikke selvom det er weekend. Rytmen skal følges uanset hvad dag det er :)
Og så skal han naturligvis stadig puttes med ord, sang, små kærtegn, en bamse (selvom han ikke vil lige nu, så prøv fortsat) osv. så han har noget fuldstændig genkendeligt og noget der også fremover kan få ham til ro. Noget der på sigt kan hjælpe ham til selv at komme videre i søvnen uden at han behøver jeres hjælp. For det er ikke at komme ind til jer, som han har brug for, det er hjælp til atter at overgive sig til søvnen, når han af forskellige årsager kommer op. Lige nu har han brug for jeres hjælp, men på sigt vil det være godt, hvis han kunne lære at bruge en substitut, noget han selv kunne finde i sengen, som kunne betrygge ham, gøre ham rolig og atter få ham til at sove ...
Jeg håber I kan bruge mine tanker videre, om ikke andet give lidt idé til, hvad der måske foregår hos jer :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.

