Svar: Snart et år, - stadig flaske?
Hej med dig
Det lyder dejligt at Gustav trives i dagplejen, appetitten kommer nok der, når han vender sig mere til at være der og når mælkeindtaget sen aften nedsættes og helt forsvinder :)
Skønt at høre at han også er begyndt at gå - det er dejligt at se sit barn på 'højkant', så virker han pludselig så stor :)
Flasken inden sengetid er som regel den der forsvinder sidst og den bør fjernes i løbet af de næste måneder, senest ved 18 måneder. Flasken sen aften bør I nedtrappe stille og roligt, så han får mindre og mindre og tilsidst helt kan undvære.
Det er en rigtig god idé at sikre ham en substitut for flasken, lige nu udgør den en stor del af hans putteritual om aftenen og han har brug for at få noget andet, som kan gøre ham tryg og rolig og hjælpe ham til at overgive sig til søvnen. Det kan være en sutteklud, en bamse eller lignende og det er vigtigt at han puttes med den både dag, aften og nat.
I takt med at mælkemængden sen aften nedtrappes, så sættes det andet i stedet og tanken er at den nye substitut stille og roligt tager mere og mere over og at han derved helt kan undvære flasken til sidst.
Flasken inden puttetid vil naturligt kunne blive erstattet af en kop mælk og en banan samt en godnathistorie inden sengetid. Mælken får han stadig, bare af kop, mætheden får han fra ...
... bananen og godnathistorien bliver den nye måde at få kontakt på + den klud bamse osv. som I allerede har indført.
Tag ham med i processen med at smide flaskesutten ud - på et tidspunkt bliver de for gamle og skal kasseres og der bliver så ikke købt nye ... vis ham sutten, den er gammel, klistret og ødelagt, dur ikke mere, den er slut og skal smides ud. Præcis som I gør med mælkekartonen når den er tom, eller bogen I klapper sammen, når I er færdige med at læse den "slut, der er ikke mere" og slår ud med hænderne for at gestikulere "slut!".
Det kender han og det skal overføres til flasken. Når han om aftenen søger sin flaske, så viser I ham den, minder ham om at den ikke dur mere, flaskesutten er smidt ud, det er slut og tilbyd så alternativet der er en kop mælk og en godnathistorie i stedet.
Med hensyn til madindtaget om dagen, så har han en alder nu, hvor børn ofte gerne vil have gnavemad. Giv ham derfor gerne boller, frikadeller, agurkestænger, stykker af kylling, pastaskruer osv. med som kræver lidt mere tyggemodstand uden at være uoverskueligt for ham eller bed dagplejer om at servere sådanne ting for at se om det giver ham lidt mere lyst til at spise.
Men ellers tænker jeg at I skal tage det roligt, hans appetit vender sandsynligvis tilbage igen af sig selv :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

