Brev:
Høje lyde og gråd
Hej Helen,
Så melder jeg mig på banen igen med nogle nye spørgsmål…. ;o)
Det drejer sig om at min dreng på 8 ½ mdr. som er meget ”følsom” overfor høje lyde og gråd fra andre børn.
Siden han begyndte at blive mere bevidst om sine omgivelser, er han altid begyndt at græde når de andre børn i mødregruppen græder. Samtidig begynder han også at græde, hvis én af dem kommer med høje lyde, hvilket de alle jo næsten gør hele tiden på nuværende tidspunkt…. Han kommer jo selv med sådanne høje og skingre lyde herhjemme.
På lørdag skal vi alle mødes i mødregruppen igen og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har den store lyst da jeg ved at han bliver ked igen. Det skal lige siges at han også græder, når mine svigerforældres hund pludselig begynder at gø.
Her den anden dag var vi hjemme hos en dreng og hans mor fra mødregruppen, men vi havde ikke engang været dér i 10 min., da den anden dreng sagde nogle høje lyd og så begyndte min dreng straks at græde. Den anden dreng fortsatte sine høje lyd og min dreng var helt utrøstelig, så jeg blev nødt til at gå ind i et andet rum. Da han fortsatte med at græde, bare han så på den anden dreng, så endte det med at min mand kom og hentede ham, så jeg kunne blive og snakke lidt. Og min mand fortalte at han blev i vældig humør igen, ligeså snart de var på vej hjem.
Jeg kan ikke forstå, hvorfor han ...
... reagerer på denne måde. Jeg har tænkt på om han bliver forskrækket eller lignende, men han elsker ellers at blive forskrækket. F.eks. når vi leger borte-tit leg eller gemmelege eller andre fjollede ting, som hans mor og far finder på ;o) Jeg er faktisk lidt bekymret, for der er ingen af de andre børn i mødregruppen, som reagerer på den måde. En enkelt gang grinte én af de andre mødre af det, men der meldte jeg klart ud at jeg ikke kunne se noget morsomt i det!!
Men kan ikke lade være med at tænke på, om jeg har gjort noget galt siden han er sådan….
Samtidig begynder vi i morgen at køre ham ind i vuggestue, men frygter da ærlig talt for hvordan han reagerer på det. Der er jo mange børn og larm. Min mand skal køre ham ind og han siger at jeg skal være ganske rolig, for de tager bare en dag af gangen. Min mand går hjemme, så han har god tid til det, men alligevel.
Kan vi gøre noget, så vores dreng ikke reagerer på den måde? Eller vil det gå over af sig selv? Er det tegn på at han ikke er social anlagt? (Når vi går tur eller lignende er han ellers meget nysgerrig og smilende, når han ser andre børn). Det bekymrer mig meget og gør mig også ked, for både min mand og jeg er meget sociale og elsker at være sammen med vores venner. Og det samme ønsker vi jo for vores søn i fremtiden.
Glæder mig til at høre fra dig.
Knus fra en bekymret mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire