Svar: På rejse uden børn
Kære Mia
Tak for dit brev og dine mange fine overvejelser :) Jeg svarer så hurtigt jeg kan og svarer på brevene i den rækkefølge de kommer ind - det er mest fair overfor alle medlemmer. Du kan altid følge med på medlemsiden og se hvad nummer i køen dit spørgsmål er ...
Jeg håber du når at få mit svar i tide - her er i hvert fald mine overvejelser :)
Det lyder rigtig dejligt med en ferie uden børn og der er som udgangspunkt ingen problemer i at lade drengene passe af farmor og farfar, da de kender hinanden rigtig godt og har en fin og naturligt tilknytning. Farmor og farfar er en stor del af drengenes hverdag og de føler sig trygge ved og glade for hinanden.
Som udgangspunkt vil det dog være jeres behov at tage på ferie og ikke jeres drenges behov og da de kun er 2 og 3 år gamle, så vil de have svært ved at forholde sig til, at I er væk og hvornår I kommer igen. Den ældste vil naturligt kunne dette lidt bedre end den yngste, men når man er så lille at man stadig ikke kender forskel på ugedage og ikke kender klokken, så er det svært at forholde sig til hvor I er og hvornår I kommer igen.
Det kan her hjælpe at give dem en lille bog med billeder og små historier, sætninger eller lignende I kan lave til dem og hvor farmor og farfar kan læse lidt op for dem hver dag. I sær for den ældste, som jo godt kan tælle, vil det være rigtig fint, at der er en lille historie til hver dag I er væk, så han kan tælle at 'om 1, 2, 3, 4, dage kommer mor og far igen'.
Det kan også være en udmærket idé at aftale en bestemt dag og et bestemt tidspunkt hvor I ringer hjem, lige taler lidt med dem, siger godnat eller lignende og der skal også være plads til at farmor og farfar ringer til jer, hvis drengene giver udtryk for at ...
... have behov for dette. Jeg er ikke enig i at de ikke kan have behov for at høre jeres stemme og blive bekræftet i at I er der, har det godt og kommer hjem igen. Man skal naturligvis ikke dvæle ved tingene, de skal ikke blive ekstra kede af at tale med jer og har de ikke lyst til at komme til telefonen, når I ringer så lad dem være - det er helt fint - men muligheden synes jeg bør være der.
Det er en rigtig god idé at sige ordentlig farvel og så kører og ikke luske af imens de sover. De skal vide at I er væk og at I har overladt dem til farmor og farfar, hvor de er i trygge hænder indtil I kommer hjem igen.
Når weekenden i sommerhuset er forbi, så tænker jeg at det vil være rarest for alle at være hos farmor og farfar. Så fortsætter hverdagen ligesom hos dem. De kommer i institution som de plejer, men hentes og bringes af bedsteforældrene og bor også hos bedsteforældrene.
At bo hjemme hos jer og I er væk, at komme hjem til et tomt hus - det vil måske påvirke især den yngste fordi han ikke forstår det, hvor det at være hos farmor og farfar vil føles mere naturligt i forlængelse af deres sommerhus-ophold.
Når I mødes igen, så skal I være opmærksomme på at drengene godt kan virke afvisende. De vil måske ikke lige give et knus med det samme og vil ikke direkte vise, hvor meget de har savnet jer - og det er okay og helt normalt. Det er en måde at vise, at de ikke synes det er helt okay, at I har været væk. Den yngste vil nok have mere tendens til at afvise end den ældste - men giv dem begge tid, vis dem at I er glade for at være tilbage, fortæl at I har savnet dem, at det er skønt at være sammen med dem igen og opfør jer generelt så normalt som muligt :)
Rigtig god ferie og god fornøjelse til drenge og bedsteforældre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

