Annonce

Annonce

Svar: Søvn på kun 30 minutter


14. september 2009

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Nu hvor din dreng er blevet 2 måneder gammel, så vil det være rigtig godt, hvis du kunne arbejde på at få indført et fast putteritual og en lille smule rytme for dagen.

Du skal prøve at gå ud fra at han max er vågen 2-2½ time og så skal han sove igen. Du skal også gå ud fra at han har brug for at sove 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen - nogle børn har endda behov for en ekstra lille powernap på 20 minutter og det er helt okay, den ligger så ofte tidlig morgen eller tidlig aften.

Det er også sådan at børn skifter søvnfase mellem 30-60 minutters interval og når din dreng vågner op efter 30 minutter så skyldes det sandsynligvis at han har svært ved at komme videre i sin søvn. Når han sover, så vil han i perioder sove dybere og i andre perioder lidt lettere og det kunne godt lyde som om at han har svært ved disse skift.

Her hjælper det for det første at han er mæt nok, så du skal være sikker på at han får mælk nok, at han får den mængde han har behov for. Derudover så hjælper det ofte at svøbe ham. Det at være pakket i et klæde, at have armene tæt ind til kroppen, det giver ham fysisk ro - lidt ligesom da han lå i livmoderen og sparkede og mærkede og følte sig omsluttet - det samme må du prøve at skabe for ham ude, når han skal sove.

Du kan gøre det ved at svøbe ham i et klæde, et svøb - du kan evt. læse bogen "svøb dit barn", du finder den i min bogguide under 'sygdom, behandling og handicap' (fordi den også er henvendt til børn med kolik). Du kan også overveje at købe en sovepose - altså en voksipose, duni-duo, drømmepose, slee-bee osv. hvad de nu hedder alle sammen.

Det at blive svøbt eller puttet i en pose, vil være tryghedsgivende og vil på sigt være genekendeligt og det der forbereder din dreng til at skulle sove. Han lærer, hvad der skal ske og det vil i sig selv få ham til at slappe af og hjælpe ham videre i søvnen. ...


Annonce

... Samtidig vil det gøre ham tryg, når han vågner op, mærker at han stadig ligger der, situationen var som da han faldt i søvn og så vil han lettere kunne sove videre.

I en overgange vil det være en rigtig god idé at du holder dig i nærheden og luller ham til ro når du ved at han er ved at vågne. Det er helt fint at du står parat med en beroligende hånd, kærtegner ham, putter suttekluden lidt ekstra ind mod hans ansigt, triller barnevogne lidt osv. for at få ham videre i søvnen. Det vil være godt, hvis du kan nå at gribe tidspunktet og lulle ham videre inden han vågner helt op.

Det kræver at du er hos ham rigtig meget, men der er vigtigt at han oplever at få de sammenhængende lure, for at hans krop stille og roligt indstiller sig på at kunne sove mere sammenhængende. Om natten lyder det jo til at han klarer det fint, så skal han også kunne det om dagen :)

Det har naturligvis noget at sige, hvor meget han sover om natten, for det er klart, at hvis han sover fra 16.30 til 20.30 (= 4 timer) og sover igen fra 21.30 til 05.30 (= 9 timer) - altså reelt 13 timers nattesøvn, så er det naturligvis begrænset hvor lange lure han kan tage om dagen. Derfor er det rigtig vigtigt at du nu virkelig arbejder på at han skal have sine 3 lure dagligt og har naturlige vågenperioder derimellem.

En plan for dagen ser nogenlunde således ud:

Tidlig morgen: Flaske

Formiddag: Flaske og puttes til formiddagslur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Frokost: Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag: Flaske og puttes til 3. lur

Aften: Flaske og puttes til natten

Sen aften: Flaske, som spises mere eller mindre i søvne

Midt nat: Flaske og sover videre

Jeg har skrevet flaske i planen, da jeg mener du ikke ammer, men giver mme og udmalket modermælk i flaske - hvis dette ikke er korrekt og du også ammer, så lægges amningerne ind der, hvor jeg har skrevet flaske i planen :)

Jeg håber at du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)

Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!


Annonce