Annonce

Annonce

Svar: Mareridt - 5 år, 1 mdr.


15. september 2009

Kategori:
Alder:
5 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Henriette

Der er meget normalt at børn i førskolealderen har voldsomme drømme om natten og problemer med mareridt. Nogle børn vågner, kalder på deres forældre og falder forholdsvis let til ro, når de fornemmer at man er der, andre børn græder voldsomt og længe og har utroligt svært ved at komme ud af deres drøm igen.

Alle børn der vågner af en ond drøm skal naturligvis trøstes og beroliges og det kan være en god idé at overveje, om man kan minimere barnets uro ved opvågning, ved at gøre forskellige ting. Du skriver f.eks. at I tænder for lyset og jeg tænker, at børn i jeres drengs alder godt kan have brug for en natlampe, som hjælper dem med at orientere sig og holde sig til virkeligheden, når de vågner af en drøm.

Det kan også være en rigtig god idé at lade døren til værelset stå på klem, så barnet helt klart fornemmer, at det kan komme ind til mor og far, hvis det har behov for det og at det ikke er overladt til sig selv :)

Drømmene vil ofte være præget af ting han oplever i hverdagen, hans fantasi er rigtigt stor og det kan være meget svært for ham at skelne fantasi og virkelighed. Det er derfor super godt at I sørger for at han ikke ser voldsomme udsendelser i TV, at I overvejer, hvad I diskutere og taler om over middagsbordet osv. fordi børn i denne alder ofte kan opfange og misforstå forskellig ting.

Du skal også være opmærksom på at visse tegnefilm virker meget skræmmende på nogle børn, så hvis han ser Disney sjov i fjernsynet hver fredag, så kunne det være en god idé at I i en periode satte jer sammen med ham og så det, for at se om der kommer lidt voldsomme tegnefilm, hvor det kan være svært at skelne virkelighed og fantasi.

Børn vil naturligt i deres udvikling have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Omkring 4-5 års alderen er mange børn f.eks. bange for "onde og skrappe" mennesker. De er bange for indbrudstyve, bange for at komme til skade, bange for at blive kidnappet og denne frygt kan børn sagtens bibeholde op i 7 års alderen. Børn kan fastslå ud fra udseende om personen hører til den onde og for børn kan f.eks. de skrappe mennesker være personer som hæver stemmen på en måde, der får barnet til at føle sig skidt tilpas, det behøver altså ikke være en person vi som voksne ...


Annonce

... føler specielt skræmmende ...

Omkring 6 års alderen begynder mange børn at blive bange for overnaturlige væsener, - en frygt for uhyrer, spøgelser, hekse, mumier, vampyrer osv. Det kan være vigtigt at tjekke under sengen for at sikre at værelset er helt 'monsterfrit'.

Og børn vil i 6 års alderen ofte også kunne begynde at være bange for at sove. Barnet smutter ind til forældrene midt om natten eller vægrer sig mod at blive puttet i egen seng på eget værelse og vil gentagne gange bede om at få lov at sove med andre. Børn i denne alder vil ofte også være bange for at være alene i situationer hvor forældrene ikke er inden for synsvidde også selvom man ikke er langt væk - barnet kan f.eks. være utrygt ved at være i et andet værelse end forældrene. Frygten for at være alene og sove alene vil som regel aftage når barnet når 8 års alderen.

Der er altså i forhold til jeres dreng lige nu en periode, hvor han naturligt godt kan være bange for forskellige ting, også ting I måske ikke selv synes er problematiske ...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Vær også opmærksom på at han bliver meget fanget af de ting han hører og ser i børnehaven. Det er min erfaring at man i børnehaven godt kan tale om spøgelser, læse spøgelseshistorier osv. og nogle børn har måske oplevet at der har været indbrud hjemme - nogle gange sker der også indbrud i institutioner. Hvis jeres dreng i hverdagen hører sådanne ting, så kan det sagtens påvirke ham og gøre at han lige nu drømmer mere uhyggeligt. Så selvom I er opmærksomme hjemme og ikke oplever at der er sket nogen ændring i jeres og hans liv, så kan han altså sagtens blive påvirket i f.eks. børnehaven ...

Hvis jeres dreng vågner og kan huske hvad han har drømt, så tal lidt med ham om det og hold ham til virkeligheden, berolige ham så godt som muligt, så han trygt falder i søvn igen. Vand på sengekanten kan være en rigtig god idé, fordi netop vand er meget virkeligt og han kommer derfor lidt videre i sine tanker inden han atter skal sove ... Så kan han huske drømmen, så tal med ham om den, tag hans drøm alvorligt, men hold ham samtidig til virkeligheden. Kan han ikke huske det og har han bare brug for trøst, så giv ham det :)

Jeg håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med ham.

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sushi til børn

Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:

- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.

- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.

- Børn under 3 år må højst spise 25...

Læs mere i Babylex

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce