Svar: Er én flaske om dagen nok?
Kære Tania
Det anbefales normalt ikke at man giver børn større mængder sødmælk og surmælksprodukter før 9 måneders alderen og det lyder hos jer, som om at jeres dreng får betydelig mere sødmælk og A38 end han får modermælkserstatning ...
Det anbefales at man giver modermælkserstatning eller modermælk helt op til 12 måneders alderen og amning gerne længere hvis både mor og barn har det godt med det.
Når man anbefaler og vejleder forældre omkring kost til deres børn, så er det ud fra De Nordiske Næringsstofanbefalinger. Disse opdateres løbende ud fra ny viden og den seneste er Nordic Nutrition Recommendations 2004 (NNR).
De Nordiske Næringsstofanbefalinger tager udgangspunkt i den nuværende ernæringssituation i Norden og danner grundlag for en kostsammensætning der:
1. Dækker behov for næringsstoffer og energi. Det vil sige tilgodeser de fysiologiske behov for vækst og funktion
2. Befordrer et godt helbred og nedsætter risikoen for kostrelaterede sygdomme.
Anbefalingerne bliver lavet så de indeholde en sikkerhedsmargen, som gør det sandsynligt at behovet er dækket hos så godt som alle spædbørn.
Man laver anbefalingerne ud fra at fordelingen af næringsstoffer som fedt, kulhydrat og protein og indtaget af vitaminer og mineraler, skal være energigivende og bedst mulige for barnet.
Sødmælk/komælk indeholder især protein, fedt og kalk, hvilket børn naturligt har behov for. Men modermælk og modermælkserstatning er sammensat, så det passer rigtig godt til de mindste børn og i flere andre lande anbefaler man faktisk slet ikke sødmælk/komælk til børn under 12 måneder.
Når vi i Danmark har en vejledning der lyder at børn fra 6 måneders alderen kan indtage små mængder ...
... sødmælk (max ½ dl) så er det fordi vi vægter meget højt, at børn så hurtigt som muligt kan spise det samme som den øvrige familie. Det betyder ikke at man skal begynde at give barnet en masse sødmælk, men er udtryk for, at hvis du laver en kartoffelmos til hele familien og den er lavet på sødmælk, så kan I alle spise det samme.
Med hensyn til antal af flasker, så anbefaler jeg normalt at man i 8 måneders alderen giver ca 3 flasker dagligt. Det svarer til et gennemsnitligt indtag på ca 600ml mælk. I dette er naturligvis behovet for jern (de 400ml) men også behovet for væske. Det er de færreste børn der er i stand til at indtage deres væskebehov af en kop i den alder ...
MEN, der er jo aldrig regler uden undtagelse og det kan godt være at din dreng er undtagelsen :) Det lyder jo i hvert fald som om at han trives rigtig godt og får den væske han har behov for. Han må være god til at drikke af en kop :) Så længe han ikke vågner om natten, sover godt, udvikler sig og i det hele taget trives, ja så må du tro på at han får, hvad han har behov for.
Hvorvidt du vil sætte indtaget af A38 og sødmælk ned, er din vurdering - du kunne jo f.eks. vælge at bruge mme i grøden om morgenen og måske kun give A38 en gang dagligt...
Derudover tænker jeg at det vil være rigtig godt, hvis du til frokost og kunne give ham grøntsager/grøntsagsmos. Da han spiser rugbrød nu, vil det være bedre at blive suppleret med grøntsagsmos i stedet for øllebrød - det vil give ham en større variation og vil dermed sikre hans indtag bedre.
Ser man på antallet af måltider, hans lure i løbet af dagen, rytme osv. så ser det hele rigtig fint ud :)
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre på vej. Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger

