Annonce

Annonce

Svar: Stadig mælk i brysterne


17. september 2009

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Sanne

Dejligt at høre at ammestoppet er gået stille og roligt for jer begge to - det er altid bedst at stoppe amning, når både mor og barn er parate til det :)

Hos nogle kvinder stopper mælkeproduktionen pludseligt fra den ene dag til den anden, hos andre kan der gå rigtig lang tid. Jeg har faktisk mødt kvinder der op til 1-2 år efter ammestop var i stand til at presse lidt mælk ud af brystet, hvis de stimulerede lidt og pressede som ville de udmalke med hånden ... og dette uden at de atter var gravide, generelt gik og stimulerede brystet osv. Der var ligesom bare lidt ...

Så mit umiddelbare råd til dig er at give det tid og se om ikke det forsvinder af sig selv i løbet af de næste par måneder. Hvis du føler at du får brystspændinger, oplever at få et hævet punkt, en knude eller lignende i brystet, så bør du få brystet tjekket og helst få lavet en ultralydsscanning, så man sikrer sig at der ikke står noget mælk derinde og danner en byld eller lignende. Der er rent teoretisk en risiko for at man kan få brystbetændelse i forbindelse med ammestop, men hvis man stopper ...


Annonce

... langsomt og trapper stille og roligt ned, så vil kroppen normalt følge naturligt med og der vil ikke være nogen problemer.

Du har naturligvis ret i at du ikke bør gå og stimulere brystet unødigt, fordi det at berøre brystet kan gøre at der stimuleres til yderligere mælkedannelse. Samtidig er det dog også vigtigt at du for løsnet op for den spænding der evt. er og du kan derfor overveje om du skal have din mand på banen.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Kan du ikke lægge dig på ryggen på sengen, så dit bryst naturligt falder lidt ud til siden og du ligger afslappet. Og så lad din mand massere dit bryst eller begge bryster med små cirkulære bevægelser og lette tryk. Ikke noget der gør ondt eller som stimulerer til ekstra mælk, men så du får løsnet den brystspænding du føler især i dit højre bryst.

Prøv også når du går i bad at få løsnet lidt op med den varme bruser og bløde cirkulære bevægelser. Hele tiden en balance imellem at få løsnet op, så du har det behageligt og ikke få stimuleret til yderligere mælkedannelse.

Håber du kan bruge mit svar lidt videre og har fået lidt ro på - rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for en super god side, med masser af gode og virkeligt kompetente svar, som jeg har brugt flittigt

Josefines mor


Annonce