Annonce

Annonce

Svar: Højstol, tremmeseng og trapper


18. september 2009

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Rikke

Jeg tror alle forældre kender til den periode, hvor ens barn bare har blå mærker over det hele og følelsen af "Hvad tænker folk dog ikke om os ...?" :) Og selvom vi skal prøve at beskytte de små, så kan det jo ikke undgås at de nogle gange får lidt skrammer ...

Det vil ofte være relevant at fjerne bøjlen på trip trap stolen omkring 1½ år. Netop det at jeres dreng nu begynder selv at ville kravle op i sin stol og tydeligt forsøger at rejse sig, når han sidder i stolen, er tegn på at bøjlen må førsøges taget af og I må så lære ham selv at kravle op og at sidde stille, så han ikke glider ned - ja, lettere sagt end gjort, jeg ved det godt - men aldersmæssigt lyder det rigtigt nu.

Når børn begynder at bryde ud af deres tremmeseng, altså kravler over tremmerne eller tydeligvis ikke bryder sig om at være i seng med tremmer mere - så er det tid til en åben seng. Her er de fleste børn 2-2½ år gamle. Det lyder som om at Emil stadig er for lille til at kunne ligge uden sengehest og som om at du her lige skal vente lidt endnu ...

Med hensyn til at gå på trapper, så går det ofte rigtig godt opad, men det er svært nedad og de fleste børn på 1½ år vil stadig have behov for hjælp til at lære det og det er her en rigtig god idé, at lære dem at gå baglæns, præcis som I også forsøger. Han glemmer det dog og når han har travlt, så løber han bare ud over kanten, så prøv at huske ham på det "Kravle, vend dig om skat" eller hvad du nu kan sige af små ord, der lige minder ham om at her kommer en trappe, her skal man gøre noget specielt.

Sørg for at være neden for ham, så han kravler baglæns ned til dig og prøv at motivere ham til at fortsætte på den måde ned hele vejen og ikke pludselig vende sig om for at gå forlæns. Det er dog en balance, for hvis han formår at gå forlæns i vuggestuen, så skal han naturligvis også have lov med let støtte - han vil jo også gerne gøre det han ser jer gøre ... :)

Jeg foretrækker normalt at lære børnene at vende sig om og kravle baglæns ned af trappen. Det giver normalt den bedste balance og barnet mister ikke overblikket, som de måske kan gøre, hvis de skal forlæns og kigger ned ... MEN, man kan faktisk også lære barnet at sætte sig på numsen og rumpe sig ned, et trin ...


Annonce

... ad gangen. Det kan I også forsøge, jeres dreng lyder jo ikke til at være bange af sig og måske han hellere vil denne metode.

Jo mere sikker han bliver på benene, når han går og løber rundt, jo mere vil han begynde at udforske sig selv og sin balance. Han begynder at gå sidelæns, baglæns og begynder også at hoppe. Han vil også begynde at dreje rundt om sig selv og blive ved og ved til han falder.

I takt med at han begynder på disse ting, så vil han naturligt også blive bedre til at gå på trapper, det er en udvikling som sker stille og roligt og som skal have tid. Det er også sådan, at børn der har trapper hjemme, i daginstitution osv. naturligt lærer det lidt tidligere end børn der ikke har trapper.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er en god idé at øve sig der hvor der kun er 2-3 trin, en meget lang og stejl trapper kræver naturligt mere voksenhjælp og også aflukning med trappegitter!

Emil begynder netop nu at få en lille smule mere farefornemmelse, det ser man især i 18-20 måneders alderen og frem mod 2 års alderen bliver han naturligt mere bevidst. Han oplever at kunne kravle op, bruger enhver chance han har til at stille sig op på noget, komme op, op, op, men - han kan ikke forholde sig til højde og at ting kan være farlige og derfor er man i denne alder nødt til at holde ekstra øje og også forhindre mange ting.

Seng og sofa kravler han fint ud af, det er fordi han lærte dette allerede for flere måneder siden, da han begyndte at kravle. Netop i den alder, hvor børn kravler og rejser sig ved tingene, så er det naturligt at sofaen og sengen bruges som udfordring. I starten får de hjælp til at få numsen med sig op og ned og bevægelsen sidder i kroppen på ham - men nu er verden pludselig stor og åben, han er motorisk rigtig godt igang, begynder at kunne løbe og bevæge sig mere og mere stabilt rundt og han forbinder ikke sofa og seng med det samme som trapper - han kobler ikke på denne måde. Derfor skal han lære en ny teknik, lære at finde ud af, hvordan han forcerer denne nye forhindring.

Der er ikke andet at gøre end at blive ved med at støtte, vejlede, guide og en gang imellem, så giver det nogle knubs man gerne ville have undgået ... men øvelse gør mester :) og så må du prøve at være i nærheden af ham så meget som muligt.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sidde

De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.

7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.

8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.

Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...

Læs mere i Babylex

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg har købt din bog om børn og mad, og igen må jeg virkelig rose din måde at skrive på, det er alletiders bog :-) Jeg har 3 af dine bøger og jeg er vild med dem :-)

Tak fra mor til dreng på 4 måneder.


Annonce