Brev:

At dele legetøj

---

Kære Helen.

1000 tak for svaret på mit brev om udstationering. Vi har besluttet, at tage af sted, hvis ”vi” ender med at få jobbet. I øvrigt er jeg faldet over en bog ”Verden kalder - inspiration til en global hverdag”, som netop fokuserer på familieliv i udlandet. Den ser god ud, selvom jeg ikke har læst så meget i den endnu.

Det jeg ville høre dig om denne gang, er nogle gode råd til at lære min datter at dele…

Hun har hidtil bare bøjet af, når andre børn ville have noget legetøj, som hun også var interesseret i/legede med, så længe det ikke lige var putte-katten. Jeg oplevede hende som en lille pige, der mest havde behov for at blive betrygget og trøstet. Henover sommeren er hun blevet langt mere robust. Er faldet til i vuggestuen. Nu er det langt oftere, at hun søger grænser, end at hun skal betrygges eller trøstes. Ihvertfald når hun er sammen med sin far og mig. Det er en stor lettelse og glæde :)

Men jeg ved ikke, om tingene hænger sammen… På den måde, at nu er hun tryg/"har fundet sig selv", og så begynder hun at sige fra overfor os - og jævnaldrende. I hvert fald er hun begyndt at være meget ”territorial”, når hun er sammen med andre børn. Hun har svært ved at dele legetøjet. Det er gået fra den ene yderlighed til den anden på 14 dage!

I dag, hvor vi var på legepladsen med hendes jævnaldrende ”veninde”, Anna, stod Sally f.eks. i den ene ende af pladsen med en skovl, og Anna var i den anden ende 20 meter væk og legede med legehuset. Der var mange ledige skovle i sandkassen, og alligevel holdt Sally fast på en skovl og råbte gentagne gange ”min skovl, Anna!” Jeg blev på samme tid irriteret og måtte grine lidt, fordi hun var så demonstrativ.

Da vi har god plads og tid, er det oftest os, der har andre børn hjemme at lege. Her kan jeg til dels godt ...

---

---

... forstå, at hun lige skal have mulighed for at lære at dele sine ting - bl.a. fordi hun er enebarn. Det er jo sådan set også noget af formålet med legeaftalerne! Fra Sally var 14 til 18 måneder var jeg dagplejemor for hende og ”veninden”, Anna, og der gik det i det store hele ok med at dele. Men dengang var de jo også så små…

I vuggestuen siger de, at Sally aldrig kunne finde på at tage legetøjet fra et andet barn. Men hun taler også langt mere hjemme end derovre, og er på mange punkter mere tilbageholdende i institutionen. Jeg tænker, at det er naturligt, og at tiden vil løse det. Eller også ændrer det sig kun lidt med tiden, og så er det bare sådan hun er - tilbageholdende altså - og så er det ok.

Jeg følger en pædagogs råd om at sætte de få yndlingsting væk. Have to af de ting, som ofte ”hitter” såsom dukker… Siger ”den klods leger Rebekka med, men her er en til dig…”, ”når Anna er færdig, så er det din tur” og ”når du er hjemme hos Lærke, så er det dejligt, at du må lege med Lærkes legetøj, ik?”. Opfordrer dem til at bytte legetøj, frem for bare at tage den andens. En sjælden gang, hvis gæstebarnet vil lege med noget af Sallys yndlingslegetøj, som jeg ikke har fået sat væk, kan jeg godt finde på at sige ”lige den der er Sallys, men prøv at se her…”

Jeg lader være med at blande mig, hvis jeg kan se, at børnene selv synes det er ok, at den ene tager noget ud af hænderne på den anden. Det er måske deres måde, at sige ”ok, den er jeg egentlig færdig med, den må du godt få”, og så skal jeg jo ikke problematisere det. Så længe det ikke altid er det samme barn, der afgiver sit legetøj.

Er der andre gode råd?

Det er jo nok, fordi hun er – og ”efter planen” forbliver - enebarn, at jeg er så opmærksom på at lære hende at dele.

Mange varme hilsner,
Sallys mor.

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---