Annonce

Annonce

Svar: At dele legetøj


19. september 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Sallys mor

Tak for dit brev, dejligt at høre at du kunne bruge mit sidste svar :)

Når man er 2 år gammel, så kommer der helt naturligt en fase, et led i ens udvikling, hvor man siger "det er min!" og det lyder som om at Sally er igang med det - det er altså et helt naturligt og godt sundhedstegn og du skal se det som sådan :)

Sally skal til at forholde sig til hvem hun selv er og hvordan hun påvirker andre. Man taler om at børn skal finde deres selvbillede og man ser det ofte ved at barnet begynder at sige "jeg" om sig selv og altså også "det er min", og netop på den måde begynder barnet altså at blive mere bevidst om sig selv, bevidst om hvem de selv er og hvordan de via deres handlinger også påvirker andre.

Selvbilledet udvikler sig stille og roligt i samspil med andre. Sally bliver stolt og glad, når hun får ros og hun bliver utroligt ked af det, hvis hun bliver irettesat, hvis hun får at vide, at hun gør noget forkert. Hun er meget følsom og meget sårbar i denne alder og det betyder rigtig meget for hende, hvordan hun bliver modtaget - altså hvordan du og andre reagerer på det hun siger og det hun gør.

Derfor er det super vigtigt at man som forældre netop anerkender barnets behov for "min" og støtter ...


Annonce

... barnets selvbillede ved at vise det kærlighed og accept - og præcis som du gør hjælpe hende med at dele, når det er svært.

Du gør det på en meget fin måde, det er præcis sådan du bør gøre og det er netop vigtigt at du sætter ord på, så tingene bliver sagt højt. For din datter mangler de ord, hun kan 'bare' sige "det er min!" og du kan så hjælpe med at sige "Sally er meget glad for lige den dukke, så du kan lege med den her i stedet for" eller til Sally sige "du har din skovl i hånden, Anna må gerne låne den gule skovl, så får du den igen, når hun er færdig". Ligesom du naturligt også skal undgå at blande dig, når børnene klarer det selv.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du må gerne udfordre hende og stille krav, men det er vigtigt at gøre det realistisk og undgå at hun får nederlag - eller at det andet barn bliver unødigt ked af det. Det er svært, men det lyder som om at I er godt på vej.

Det kan være en god idé at lege "gi-tag-leg" med hende, hvor hun ligesom bliver opmærksom på at der er forskel på at låne og at tage og stille og roligt lærer at man altså godt kan få sine ting igen efter lidt tid - "ja det er din bamse, mor låner den bare, så får du den igen ...".

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med hende!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce