Annonce

Annonce

Svar: Pludselig grøn afføring


20. september 2009

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Pia

Børn der får modermælk kan godt få grønlige og også vandtynde afføringer uden at det er problematisk. Hvis afføring ikke er meget ildelugtende, hvis han ikke virker til at have ondt, hvis han spiser som han plejer, ikke virker sløv osv. så ser man normalt tiden an.

Hvis han får feber, virker sløv og utilpas, har påvirket appetit osv. så bør du få tjekket om han kan have en maveinfektion, men som sagt er det normalt at børn der ammes kan få lidt grønlige vandtynde afføringer.

Det hænger ofte sammen med noget mor har spist. Det er sådan, at den mad du spiser, naturligt omdannes til mælk og visse fødevarer kan godt give afføringen et andet udseende. Du kan derfor overveje om du er begyndt at spise noget du ikke plejer at spise. Det kunne være banan, spinat, eller ekstra krydret mad. Det kan også være at du er begyndt at drikke mere kaffe, er begyndt at drikke ammete, indtager jern eller ...


Annonce

... andre vitaminer og mineraler - et eller andet, som du ikke gjorde lige da du havde født.

At afføringen ændrer sig på grund af dit indtag af fødevarer betyder normalt ikke noget. Det er normalt og barnet tager ikke skade af det. Det er kun, hvis du oplever at han virker til at få mavekneb eller anden form for ubehag af det, så kan du overveje om du evt. skulle holde pause med den pågældende fødevare ...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det sker også at børns afføringsmønster ændrer sig fordi der hele tiden sker en enzymændring i barnets tarmsystem og barnet bliver bedre og bedre til at optage næringen fra mælken. Derfor vil mange børn omkring 2 måneders alderen, når de bliver ammet, begynde at have lidt længere tid imellem deres afføringer. Fra at have afføring flere gange dagligt, så er der nu pludselig flere dage imellem - det er også helt normalt.

Jeg håber du hermed har fået lidt ro og også en mulig forklaring. Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

C-Vitamin

Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.

Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.

På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...

Læs mere i Babylex

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce