Annonce

Annonce

Brev:

Farvel til ble fordi man skal i børnehave


24. september 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 9 mdr.

Farvel til ble fordi man skal i børnehave

Hej Helen.

Jeg skriver til dig for at høre, om du har et godt råd vedrørende renlighed (min datter er 2 år og 9 måneder).

Vi bor i Grønland, og i den by hvor vi bor, er "reglerne" sådan, at det forventes, at børn er 100% renlige når de starter i børnehave, hvilket min datter gør om 3 måneder. Vi har i samarbejde med vuggestuen gjort nogle forsøg gennem de sidste par måneder, men det har ikke rigtig båret frugt.

Pædagogerne i vuggestuen bliver ved med at sige at "det nok skal komme", men hun er nu den ældste på sin stue og hun er fortsat ikke renlig. Vi har talt meget med hende om at hun skal sige til når hun skal tisse eller "lave du-du" (som hun kalder det) - det skal siges, at hun har et meget flot sprog, så det er ikke på det punkt det halter.

Vi har læst bøger om emnet (også når hun sad på potten), sat hende på toilet når hun skulle skiftes, prøvet at tage bleen helt af (efter 2 uger med konstant våde bukser måtte den metode droppes!) og vi spørger hende jævnligt om hun skal tisse, hvortil hun i meget sjældne tilfælde svarer 'ja'. Hun har haft få dage, hvor hun har været dygtig til at sige til når hun skal tisse, men når hun skal lave stort siger hun ikke ...


Annonce

... til.

Når hun står op om morgenen kommer hun på toilettet (det lille ekstrasæde), hvilket som regel fungerer fint (der er sjældent "gevinst", men hun har hidtil accepteret toilettet). Nu er hun imidlertid begyndt at vise uvilje mod toilettet, og så snart vi nærmer os siger hun "nej, jeg skal ikke tisse!!".

Jeg vil ikke presse hende, for det skal jo ikke blive en traumatisk oplevelse, men vi prøver at lave lidt sjov med det og gøre det spændende at komme på toilettet, men intet virker.

Jeg ved godt, at hun endnu ikke er så gammel, og stod det til os, så ventede vi også gerne en rum tid endnu til hun var helt klar, men når det nu forventes at hun er renlig, så er det jo også frustrerende, for vi ønsker naturligvis ikke at hun skal blive "en belastning" for pædagogerne i børnehaven og blive drillet af de andre børn.

Hvad synes du vi skal gøre? Det skal lige siges, at vi i overmorgen tager på ferie 5 uger til Danmark, i hvilken periode det jo nok ikke er optimalt at toilettræne. Men når vi så kommer retur i starten af november er der kun 1 måned til hun fylder 3 - og dermed også kun en måned til hun starter i børnehave.

På forhånd mange tak for hjælpen!
Venlig hilsen,
Camilles mor.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vegetar og veganer

Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.

Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...

Læs mere i Babylex

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce