Brev:
Flaskenedtrapning og mad

Kære Helen!
Min søn er nu blevet 1 år, og vi skal til at fjerne de sidste flasker. Vi har lige fjernet formiddagsflasken uden problemer. Nu er der kun hans elskede aftenflaske, som han plejer at få lige inden han skal sove, tilbage. Det er klart den, der bliver sværest at fjerne. Flasken plejer at være en rigtig god måde at få ham til at slappe helt af, så han er putteklar. Han plejer at få nattøj på, få flaske i stuen, og så går vi ind på værelset, hvor han bliver lagt i sengen. Vi synger godnatsang og aer ham. Lige for tiden falder han i søvn relativt hurtigt.
Har læst, at du anbefaler en kop lun mælk, banan og en godnathistorie på skødet, som afløsning for flasken. Vores søn bryder sig ikke om mælk fra kop (det må være suttefornemmelsen han kan lide), og han vil meget sjældent sidde på vores skød og læse bog. Og slet ikke om aftenen, hvor han tit er urolig, grædende og ikke rigtigt ved, hvad han vil. Så det tror jeg ikke vil fungere. Derudover bliver hans mave helt forstoppet af banan.
Jeg vil bare høre, om ...
... du har andre gode forslag? Er det en idé at trappe ned, så vi putter mindre og mindre i flasken, eller er det bedst bare at fjerne den fra den ene dag til den anden?
Og lige lidt spørgsmål om mad: Vi får af og til wok-mad med sovs af kokosmælk. Inden han spiste af vores mad, puttede vi altid karry-pasta, soyasovs, fiskesovs, peanutbutter og lignende ting i. Må han godt spise disse ting? Vi laver det selvfølgelig ikke meget stærkt.
Ville det være ok at lave morgen-havregrøden på skummetmælk og så evt. energiberige det med 1 tsk. fedtstof i stedet for at lave den på letmælk, som anbefales til hans alder? Det ville være praktisk, hvis han og jeg kunne spise den samme havregrød om morgenen. Han trives fint: 80 cm lang og 10,6 kg. Som du ved, har han en god appetit og spiser en stor portion.
Sker der noget ved at fortsætte med d-dråber, selvom han er blevet 1 år? Vi har en næsten fuld flaske, som vi vil lige så godt kan bruge færdig, eller hvad?
Glæder mig som altid til at høre dine svar
Med venlig hilsen
En mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.