Brev:
Ændrede grådvaner om aftenen

Kære Helen
Jeg vil gerne starte med at takke for dine fantastiske svar som jeg virkelig har kunnet bruge. Jeg skriver nu igen med et nyt spørgsmål. Der er konstant nye ting der melder sig når man er uerfaren mor.
Min søn August på knap 3 mdr har den sidste uges tid total ændret adfærd når vi kommer til aftenen. Han får sin sidste lur ved en 5 -6 tiden og plejer at være klar til at lægge i seng kl ca 20 ... med en gang amning og ellers putteritual hvor jeg lægger ham i sin lift med klud og sut og vuggger liften til han næsten sover.
Men det der er sket den seneste uge er at han ca 1 time efter sin sidste lur, dvs kl 19 pludselig ( en lille ting kan tricke det) fra at være glad, pludrende og smilende, begynder at græde hjerteskærende. Vi har tolket det som træthed og jeg tager ham med op i soveværelset og tilbyder ham et måltid hvilket han afslår - græder endnu mere hjerteskærende når jeg tilbyder ham brystet. Skriger højlydt når jeg lægger ham i liften, hvorefter jeg tager ham op og svøber ham i ...
... dynen og gir ham sutten som han skiftevis tager imod og afslår mens han skriger videre og efter ca 5-10 minutter langsomt holder op med at skrige, men stadig er meget urolig. Gnider kinden mod dynen, slår og spjætter med arme og ben i voldsommme ryk, altså meget urolig.
Dette fortsætter så med skiftevis ny gråd og urolige bevægelser indtil han efter ca 30-45 minutter giver efter og er rolig. Et par af dagene har jeg efter lidt tid, hvor han er faldet til ro tilbudt ham mad igen og han har taget imod. Og så kan jeg endelig lægge ham i liften og han falder i søvn efter vi har vugget ham frem og tilbage i liften i ca. 30 minutter.
Jeg må indrømme at jeg bliver lidt utryg ved denne nye adfærd og kan ikke rigtig finde ud af hvad vi skal stille op når han begynder med gråden kl 19, ... og alligevel først giver efter for søvnen ved en 20- 20.30 tiden. Skal vi så stadig forsøge at lægge ham kl 19, eller prøve at holde ham oppe ??? Håber du kan hjælpe mig med en forklaring og evt et råd.
Mange hilsner fra
Jane
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.