Svar: Ændrede grådvaner om aftenen
Kære Jane
Mit umiddelbare bud vil være at jeres drengs søvn lige nu ændrer sig lidt - det ved man sådan rent søvnteoretisk at den gør i 3 måneders alderen. Jeres dreng er mere opmærksom på verden nu end han tidligere har været, han oplever mere, følger interesseret med i hvad der foregår omkring ham, han bruge sig selv mere bevidst fysisk og får lang flere stimuli end tidligere. Han registrere f.eks. også mere og mere bevidst om han er hjemme eller ude, om han er i favn hos mor eller en fremmed osv.
Ud fra din beskrivelse, så lyder det som om at han bliver vækket af en drøm - ikke mareridt, men alligevel nogle oplevelser og han har rigtig svært ved at gå fra den ene søvnfase til den anden. Han spjætter med kroppen, hans mororefleks, faldrefleksen går igang - følelsen af at falde i et hul - han bliver bange, græder og vågner op og har tydeligt svært ved at falde til ro.
Han er for ked af det og urolig til at kunne lade sig trøste ved ...
... brystet, han bliver frustreret over sutten osv. simpelthen fordi han jo er smadder træt og skulle sove, men er blevet forstyrret i sin søvn og de ting du tilbyder forvirrer ham for meget. Men når han er faldet til ro, har fundet ud af at verden ikke er farlig, når hans indre kaos har lagt sig og han mærker roen i din favn, så kan han atter spise og tager fint fra brystet, og det hjælper ham så det sidste stykke til han igen kan falde i søvn og sove godt.
Der er nok ikke så meget at gøre ved det, det er en periode I skal igennem .. Du kan evt. forsøge med en lille smule kogt vand med sukker sammen med sutte. Sukkervand har ofte en god og beroligende effekt på små børn, det virker smertestillende og giver en ro. Du kan blande 1 tsk sukker i 100ml kog vand og give ham bare en lille smule på en ske sammen med sutten og se om det hjælper, så han hurtigere falder til ro.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

