Svar: Sove om aftenen - 10 mdr.
Kære Betina
Tak for dit brev og din fine beskrivelse :)
Det ser ud som om at din dreng har en ret fin rytme og at dagen forløber rigtig fint og alderssvarende. Han sover dog en forholdsvis lang formiddagslur hvorfor hans middagslur ligger meget sent - ofte sover han ikke middagslur før 14.30-15 og her sover han så ofte 1½ time ... Det er helt i orden at sove på denne måde, men når han har en søvnfase der ligger meget sent, så vil han naturligt også sove lidt senere om aftenen og det er måske her jeres problem ligger.
Han er træt efter en lang dag, fyldt rigtig godt op med indtryk osv. men alligevel ikke træt nok til at sove ... Så måske ville det hjælpe dig at putte ham lidt senere, eller alternativt forsøge at ændre hans rytme, så han sover en kortere formiddagslur og så en længere middagslur der så ligger lidt tidligere end tilfældet er lige nu.
Jeg tænker at han måske kunne nøjes med at sove 45-60 minutter om formiddagen mellem kl. 10-11 og så kunne han sove en længere middagslur fra kl. 13.30-16 i stedet. På den måde ville han måske ikke blive helt så træt om aftenen og ville være lettere at få i seng omkring kl. 20, som du har et ønske om.
Man kan naturligvis altid diskutere hvorvidt man skal vække børn eller ej og det afhænger jo helt af hvordan barnet har det bedst - men bestemt også af hvordan det fungerer for familien og nogle gange må man ændre lidt på barnets rytme, for at få hverdagen til at hænge bedre sammen.
Derudover tænker jeg også at jeres dreng jo har en alder nu, hvor han naturligt er mere kontaktsøgende og har behov for ...
... jer lidt mere, når han skal sove om aftenen. Han kravler sandsynligvis, bevæger sig mere og mere væk fra jer, øver sig i adskillelse og netop både den motoriske og den mentale udvikling spiller ind her. Det er svært at lade roen falde over sig og det er svært at sige godnat til dagen og alle dens oplevelser når man skal sove. Det er også rigtig svært for ham at forholde sig til at I er der, når han ikke kan se jer - han forstår det ikke og derfor græder han, hvis I forsøger at gå fra ham ...
Derfor er det vigtigt at du lige nu prioriterer at sidde lidt med ham om aftenen, giver ham masser af fysisk kontakt og nærhed, ammer ham som du plejer osv. og stille og roligt derefter flytter ham til egen seng. Du skal fortsat sidde hos ham, holde ham i hånden eller hvad han nu har behov for. Lige nu lyder det som om at han er inde i en periode, hvor I ikke skal forsøge at gå fra ham ...
Du skriver at du er stoppet med at amme ham om natten og det kan sådan set være fint nok for han har brug for ca 2 amninger i døgnet. Men du skal være opmærksom på at de to amninger ofte ligger aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen og at det således er amningen om dagen der forsvinder først. Du kan forvente at han sover uden bryst fra ca kl. 24 til næste morgen tidlig kl. 7, hvor dagen starter med grød eller at han sover med amning kl. 20 og til næste morgen kl. 04, hvor han så ammes igen ...
Bare så du har lidt at gå ud fra og har realistiske forventninger, det er jo også vigtigt :)
Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!

