Svar: Ammer mere om natten end om dagen
Kære Christina
Børn i 4 måneders alderen er ofte så opmærksomme på verden og hvad der sker omkring dem, at de let lader sig forstyrre, når de skal spise i løbet af dagen. Derfor slipper de brystet før de egentlig er blevet helt mætte, har fået helt nok og begynder derfor at slatspise lidt - de har dog fortsat et stort mælkebehov og derfor søger de naturligt brystet ekstra om natten ...
For at få vendt jeres rytme, er du således nødt til at amme din dreng mere om dagen og strække tiden mellem amningerne om natten.
En god måde at få mere mælk i ham på når det er dag, er at forsøge en rytme, hvor du ammer ham fra det ene bryst, når han vågner af en lur. Han er naturligt tørstig efter at have sovet og vil ganske givet gerne spise der. Herefter skal du så lege med ham, aktivere ham osv. så skal han skiftes og inden han så puttes til næste lur, så ammer du ham igen men fra modsatte bryst. Næste gang du ammer, så starter du der, hvor han tog toppen sidst, lader ham spise godt fra det ene bryst, leger, aktiverer skifter ham og tilbyder så modsatte siden inden han igen skal sove.
Lige nu lyder det som om at du skal arbejde lidt på at få ham til at spise mere om dagen før du begynder at medtænke, hvordan han falder i søvn. Lige nu gør det således ikke noget at han falder mere eller mindre i søvn ved brystet i dagtimerne - det er helt okay, når man er 4 måneder gammel. Vær dog opmærksom på at han godt lige må nå at registrere hvor du lægger ham, når du putter ham. Altså flytte ham fra din favn og ned i seng eller barnevogn på det tidspunkt, hvor han lige misser med øjnene og ser hvor han ligger.
Det er en god idé at give ham en sutteklud og at indføre faste små ord, bestemte kærtegn osv. med den alder han har. Altså små ting, som han stille og roligt lærer at forbinde med at skulle falde i søvn og som på sigt vil erstatte brystet. Det er altså små signaler du sender til ham om at han skal sove nu og som du kan bruge både om dagen, aftenen og natten, når han har brug for at komme videre i søvnen.
Når han om natten søger brystet rigtig meget og det er kort tid siden han har spist sidst, så er det fint at ...
... forsøge at sætte noget andet i stedet og ikke amme - altså klud, kæregn, beroligende ord, stillingskift. Men hvis han kun vil ammes og du ikke ser anden mulighed, så må du amme ham, men så modsat dagen, netop fokusere på at han ikke skal fylde sig med mælk. Du er derfor nødt til at lirke brystet ud af munden på ham, så amningen afbrydes og han kun får lov til at finde roen men ikke indtage størstedelen af sit behov om natten.
Hvis det ikke hjælper at øge mælkeindtaget om dagen og nedsætte om natten, så lyder det som en mulighed med skemad for at få skabt lidt mere rytme og mæthed dagen igennem. Men jeg er enig med dig i at det vil være godt, hvis du kan vente så længe som muligt og sikre hans behov med brystet. Hold dig også for øje at jo mindre mælk han får om natten, jo mere du kan afbryde amning og trække tiden om natten, jo mere sulten vil han naturligt blive om dagen og jo lettere vil du igen få ved at fylde ham op der.
At afføringen svinger meget, kan hænge sammen med hans alder og at tarmene lige nu modnes lidt ekstra. Man ved at der sker en enzymændring i tarmene som forberedelse til at der skal noget anden mad ned på et tidspunkt, så han optager sandsynligvis din mælk lidt bedre lige nu. Det kan også spille in at han drikker mere om natten end om dagen, da mælken om natten jo er lavet af den mad du har spist om aftenen, så måske reagerer han lidt på at du spiser lidt mere kryret eller lignende der ...
Søvnen ændrer sig i takt med at han bliver ældre, og i takt med at han begynder med skemad får I naturligt mere rytme. Det vil også være relevant at du putter ham i egen seng - gerne allerede nu, men stadig i soveværelset. Det er klart at hvis han ligger op af dig (= mælkebaren) hele natten igennem, så vil han naturligt søge brystet mere. Måske vil det hjælpe dig, hvis du kunne fjerne siden af tremmesengen og stille det helt op af din egen seng. På den måde ville han sove for sig selv og i passende afstand fra dig, men du ville stadig kunne lægge en hånd på ham om natten og give ham lidt fysisk ro på den måde.
Jeg håber at ovenstående tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

