Svar: Angst for fremmede?
Kære Christina
Det er helt normalt at børn i Bastians alder kan få angst for fremmede og som du skriver, har du oplevet det samme med storesøster i den alder :)
Nogle børn småklynker lidt, andre græder voldsomt og længe og det skyldes at han nu er så gammel, at han er langt mere bevidst om verden omkring sig, følger mere med øjnene, registrerer om han er hjemme eller ude, i favn hos mor eller en anden osv. Der sker altså en øget bevidsthed om kendt og ukendt i denne alder.
Det bedste du kan gøre er at sørge for at han får lov til at møde verden og gæsterne/familien i det tempo som passer ham. Hvis I tager nogen steder, så er det vigtigt at han lige får lov til at indfinde sig på stedet, han skal have lov til at ligge i sin lift, sidde på mors skød, studere verden, stedet I er, de andre mennesker osv. ligesom han skal have lov til at vågne ordentligt op af en lur osv. inden nogen begynder at snakke med ham.
Det er også meget vigtigt at du ikke bare sender ham fra arm til arm og andre mennesker skal ikke bare tage ham - hvis du oplever at han er glad og helt okay med at komme ...
... over til farmor eller en anden, så er det fint, men kan du mærke at han vægrer sig mod det, så lad være.
Det er meget vigtigt at andre mennesker respekterer at han har en personlig grænse selvom han er et lille barn. Det er naturligt for de fleste af os voksne, at der er en grænse for, hvor tæt andre mennesker kan komme på os og hvor meget de kan få lov til at røre ved os og sådan en grænse har Bastian naturligvis også. Vi giver jo heller ikke knus og kys til gud og hver mand:o)
Så selvom familie, venner osv. er vilde efter at holde ham og kærtegne ham osv. så er det altså rigtig vigtigt at han får lov til at sætte dagsordnen og får den tid han behøver til at se folk lidt an :) Man kan ikke hærde ham ved at sende ham i favnen på andre - han bliver derimod styrket af at sidde på sin trygge base, studere fra mors eller fars favn og når han så har fundet ud af at det er okay, verden er ikke så farlig som den nogle gange virker og har fået lidt mod så er det fint at lade ham komme over til de andre, som jo er ellevilde med at holde, dikke-dikke osv. :)
Rigtig meget held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

