Brev:
Vil ikke have overgangskost
Hej
Vores datter er knap ni måneder gammel og vi har siden hun var omkring 4 ½ måned arbejdet med overgangskosten.
I starten fik hun diverse grødtyper suppleret med mme og vælling til natten. Det gik også nogenlunde, hun har aldrig spist ret meget ad gangen, hvis man sammenligner med andre børn vi kender.
De sidste par måneder har været ret trælse, når det kom til måltiderne. Vi forsøger at spise sammen med hende, men ofte vil hun kun have 4-5 teskefulde, eller fx 4-5 rugbrødshapser før hun bliver tvær og ikke vil spise mere. Vi har forsøgt med alverdens forskellige slags mad, brød, grød, grønsager, kød, fisk, i stykker eller most. Men ofte er mønstret det samme - hun spiser lidt, men vil så ikke have mere. Tit giver vi hende en flaske mme efter måltidet - for noget skal hun jo have at spise!
Vi synes bare at perioden med tilvænning fortsætter i en uendelighed og det giver også en dårlig stemning ved middagsbordet, når hun næsten altid bliver utilfreds.
Vi tilbyder hende noget at spise ca. 6 gange dagligt. En typisk dag kan være, øllebrød og flaske til morgen, flaske om formiddagen, brødhapser eller grød til middag, yoghurt med frugtmos eftermiddag og kartoffelstykker og grøntsager, kød eller grød til aften, evt. frugt til dessert. Hvor hun smager på det, men ikke spiser ret meget af hver ret. og så en flaske vælling inden sengetid.
Hun sover godt om natten, for det meste ca. 12. timer. Og hun virker også glad og oplagt om dagen, sprudler af energi og meget glad, livlig og nysgerrig (også ifølge vores sundhedsplejerske).
Hun vejer 8 kg - og har aldrig ...
... været en "sværvægter". Jeg er bare bekymret for om hun får nok at spise, hun bruger jo mere energi nu, hvor hun bevæger sig mere rundt.
Er det forkert at vi giver hende flaske efter et mislykket måltid? Burde vi tage en "kold tyrker", hvor hun skal lære at det er skemaden eller ingenting?
Det er efterhånden svært at holde motivationen, når der ikke rigtig er bedring/udvikling i sigte.
Hun skal starte i vuggestue d. 1. juni - her tænker jeg også på om hun så får noget at spise i løbet af dagen...
Man kan ikke undgå at tænke, hvad har vi mon gjort forkert i forløbet. Vi har til tider forsøgt at presse hende til at spise, sikkert en dårlig ide, men man bliver frustreret efter 4 måneder med forsøg... Vi ved at en god stemning er vigtig og det prøver vi skam også i hærdigt på at vise hende.
Nogle gange virker det som om hun slet ikke vil åbne munden, når vi nærmer os med noget mad - mistroisk på forhånd? Kan miljøforandringen i vuggestuen måske løsne op? Eller er det noget vi selv skal klare inden?
Håber du kan give et par gode råd, til hvordan vi kan få vendt den trælse stemning. Ved hun at flasken kommer, hvis hun bare siger nej, og burde den naturlige nysgerrighed ikke give hende lysten til at spise mad som vores? Vi prøver tit at give hende noget at vores mad, men det virker ikke bedre.
Egentlig håber jeg vel bare på at du kan berolige os med at nogle børn reagerer på denne måde og at det nok skal blive bedre med tiden.... Eller skal dette virkelig være fundamentet for hendes spisevaner gennem barndommen?
Mange hilsner fra en bekymret og utålmodig mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet