Brev:

Antidepressiv medicin, amning og natteroderi

---

Hej Helen.

Jeg er med i en mødregruppe på en debatside her på nettet. I forgårs læste jeg et indlæg om antidepressiv medicin. En anden mor skrev, at hendes datter havde fået et eller andet syndrom som følge af brug af antidepressiv medicin (Cipramil) under graviditeten. Jeg blev temmelig forskrækket, da jeg selv tager antidepressiv medicin (Efexor 75 mg) og lægen sagde, der ikke var nogen risiko forbundet med det. Er det noget, du ved noget om??

Jeg har også overvejet, om min følelse af at mangle mælk kan hænge sammen med, at jeg tager antidepressiv medicin??

Alfred er nu 2½ måned. Han måler 59 cm (51 v. fødslen) og vejer 5900 g (3400 g ved fødslen). Den seneste 1½ uges tid er gået rigtig dårligt. Han har gylpet/kastet op som aldrig før. I mandags var vi omkring lægen, som sendte os ud på Børneafdelingens modtagelse på Skejby. Det blev vi desværre ikke meget klogere af. Udover at tjekke ham for en urinvejsinfektion (hvilket han heldigvis ikke havde) skete der ikke rigtig noget.

Efter 6 timer derude, hvor de vejede ham og lyttede til vores beretning, blev vi sendt hjem med beskeden om, at vi 'bare' har fået et gylpebarn med maveproblemer. Det kan godt være, de har ret, men det er forfærdentligt som mor at se på, at ens barn har det så skidt, og være i tvivl om han rent faktisk kan hjælpes. Vi er frygtelig frustrerede over det, og ved snart ikke, hvor vi kan henvende os for at få hjælp.

Jeg føler, problemet bliver negligeret. Vi bliver gang på gang mødt med svaret: "Ja, men I er jo også førstegangsforældre, og I ...

---

---

... skal lige lære Alfred at kende, og du skal finde roen, Pernille." Jeg føler hele tiden, der bliver hentydet til min rolle som mor og det faktum, at jeg tidligere har haft en depression, som jeg fortsat er i behandling for. Jeg er ikke deprimeret! Jeg er frustreret over, at mit barn har det dårligt, og at jeg ikke synes, vi bliver taget alvorligt. Og jeg bliver kun mere og mere i tvivl, om jeg er en god nok mor... I forvejen ligger det til mig med selvbebredelser, og de bliver ikke færre...

Foruden det forøgede gylperi/opkast har de seneste 3 nætter været et rent helvede. Alfred sover stort set ikke. Tidligere var hans rytme sådan, at han spiste 2 gange om natten. Det tager altid mellem 1-2 timer pr. måltid, fordi han ikke kan lægges lige efter p.g.a. gylp/opkast. Så i forvejen er 2 gange om natten rigeligt. De sidste 3 nætter har han stort set ikke sovet.

Jeg går altid i soveværelset med ham omkring kl. 19, hvor han bliver ammet, bøvset, svøbt og puttet til nat. Han er hamrende træt på det tidspunkt, fordi han jo ikke vil sove en sen eftermiddagslur, så han sover ikke fra senest kl. 16. De seneste 3 nætter har han så meldt sig igen mellem kl. 23-24. Måske har han sovet lidt igen, men efter kl. 2 har han stort set ikke sovet men bare villet spise og gylpe/kaste op. Kan vi gøre noget for at få vendt det igen??

Jeg beklager mit lange brev med de mange spørgsmål af forskellig art... Jeg håber, du vil svare på dem. I hvert fald skal du have tak for dine svar. Jeg ser frem til at høre fra dig igen.

Med venlig hilsen
Pernille

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---