Brev:
Gode forslag til søvn om dagen og natten

Hej
Tusind tak for en god brevkasse. Nu har jeg endelig fået meldt mig ind.
Jeg har en søn på 5½ måned, som næsten fra han blev født, har haft svært ved at sove om dagen. Han har tidligere kun sovet 30 min. ad gangen, hvilket nu er gået over til 45 min og enkelte gange 1½ time.
Jeg har prøvet mange ting gennem tiden: at vugge ham i søvn, lade ham falde i søvn hos mig (det vil han dog ikke mere), trække tiden med at få ham puttet, så han var godt træt og lagt ham tidligere for ikke at være FOR træt, men intet hjælper. Problemet ligger kun om dagen, for om natten er der ingen problemer, da han putter sig næsten med det samme uden brok. Sover dog meget uroligt og jeg er derfor oppe ved ham nogle gange. Han er for ca. 3 uger siden flyttet på sit eget værelse lige ved siden af vores soveværelse.
Når jeg skal lægge ham til at sove om dagen, er det enten i sin tremmeseng eller i en barnevogn, som vi har til at stå på altanen. Nogle gange også i den barnevogn, som vi bruger til at gå ture med ham i. Kører jeg med ham, er der ingen problemer, men når jeg lægger ham til at sove de andre steder, er det med stor protest og han græder rigtig meget. Forsøger at trøste ham uden at tage ham op, men ofte bliver jeg nødt til at tage ham op og ...
... prøve igen, når han er faldet til ro. Han vågner ofte også tidligt fra sine lure (ofte efter 35-45 min.) og nogle gange kan jeg få ahm videre i søvnen ved at vugge ham lidt i vognen, men oftest lykkes det ikke.
Hans dagsprogram ser oftest sådan her ud:
kl. ca. 5-6 Vågner og får en flaske, sover videre til 7-7.30
kl. 9.30-10.00 formiddagslur (45 min-1 time og 15 min.)
Ca. 12.30-13.00 middagslur (45 min.-1½ time)
Ca. 16.30-17.30 powernap inden aftensmaden i ca. 30-40 min (er MEGET svær at få til at tage denne lur ).
19.00-19.30 Puttes til natten og sover til ca. kl 6 (lidt urolig søvn, får nogle gange en tår vand. Har prøvet at tilbyde flaske, men han tager ofte ikke ret meget om natten og har meget lidt appetit det halve af næste dag. Har også forsøgt med en sen aften flaske, men han vågner alligevel).
Ja, han sover jo mange timer om natten, men jeg synes ofte dagene kører lidt træls, fordi han ikke sover ret meget og derfor hurtigt bliver træt, specielt aftenerne er hårde, hvis han ikke har sovet så meget. Vi er gået igang med skemad og han skulle jo gerne være oplagt til sin mos om aftenen, og det er han ikke altid.
Håber du har nogle gode foreslag til at Emil sover bedre både om dagen og natten.
Hilsen en lidt træt mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder