Annonce

Annonce

Svar: Gode forslag til søvn om dagen og natten


1. oktober 2009

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Det er altid lidt hårdt, når børn sover kortvarigt om dagen, fordi det ikke levner plads til ret meget andet ... MEN til gengæld får I jeres nattesøvn og jeg bliver nødt til at sige, at du nok forventer lidt for meget af din dreng - det lyder nemlig som om at han sover rigtig fint og helt alderssvarende.

Samlet set har han brug for ca 15 timers søvn i døgnet og med en nattesøvn på 12 timer hver nat, ja så vil han have behov for samlet at sove ca 3 timer om dagen - og når det er sagt, så er de 15 timer jo et gennemsnit og det betyder at nogle børn sover lidt mindre og andre lidt mere. Din dreng hører således måske til de børn der kun sover 14-14½ time i døgnet og det er så okay :)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre

Morgen 8: Grød, evt. lidt frugtmos, vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur kl ca 10, sover 45-60 minutter

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og kan tilbydes lidt agurk at gumle på i hånden (skær en skive på 1-1½ cm, fjern en ring i midten og sæt agurkeskiven på hans tommelfinger), vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca 12.30-13.00 middagslur (45 min.-1½ time) og sover 1-1½ time.

Eftermiddag 16-17: Flaske og powernapper evt. men det kan også være at den nu kan springes over. De fleste børn er 6 måneder inden de kan undvære denne powernap, men der er børn som undværer før ...

Aften 18: Grøntsagmos, vand af kop. Må igen gerne tilbydes en agurkering på sin tommelfinger at gumle på.

Flaske og puttes til natten 19.00-19.30

Sen aften 23-24: Flaske og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig som nu. Flasken gives i søvne.

Med hensyn til hans lyst til at følge med i verden, så er det helt fint og rigtig godt. Hvor stærk er han i ryggen? Kan han sidde op i sin barnevogn? Alternativet er at give ham ryglænet i ryggen og så lade ham halvt ligge, halvt sidde i vognen. Tril ham en tur, lad ham kigge på verden, mærke vinden i ansigtet og put han så til lur, når han tydeligt viser sig parat.

Hvis han om aftenen har brug for at blive vugget lidt for ...


Annonce

... at sove, så var brio bedrockers måske noget for jer. Ikke for at gøre ham afhængig af at blive vugget, men for at lulle ham til ro, hvilket det lyder som om at han har behov for.

Når du vugger ham, så er det vigtigt at du holder pause ind i mellem. Han skal altså vugges lidt når du putter ham, så holder du pause, afventer, lytter, ser hvordan han reagerer osv. og klynker han så vugger du lidt igen, holder atter pause, venter, vugger hvis han klynker osv. På den måde lærer han stille og roligt at sove uden at skulle være i bevægelse hele tiden.

Hans alder og udvikling spiller naturligvis også ind, han udvikler sig rigtig meget lige nu og bruger sig selv mere fysisk og også mentalt. Børn gennemgår forskellige faser i deres udvikling og når man ser på børn, så ligger disse faser nogenlunde præcist, sådan rent aldersmæssigt. Der ligger blandt andet en fase omkring de 19 uger - det man kalder for 19 ugers spring eller tigerspring:o)

Fasen her er kendetegnet ved at din dreng bliver mere pylret og kan virke lidt mere småklynkende end du tidligere har oplevet. Han vægrer sig måske overfor visse fremmede, vil helst være hos dig og er stadig også lidt pylret selvom han er på din arm.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Han begynder at kunne bruge sine motoriske færdigheder mere bevidst. Fra blot at kunne gribe omkring sit legetøj, så begynder han nu at se på legetøjet, række ud efter det, gribe det, ryste det og putte det i munden.

Han begynder også at bruge sine lyde, pludrer mere og mere varieret, øver sig med sin tunge, pludrer mere og mere i dialog og har flere og flere verbale lyde i sit repertoire.

Motorisk begynder han også at vende sig fra ryg til mave eller omvendt, og han begynder måske at forsøge at krybe lidt hen over gulvet (ofte baglæns).

Disse spring er altså tidspunkter hvor barnet udvikler sig både mentalt og fysisk og derfor perioder, som kræver lidt mere omsorg, trøst og nærhed. Denne fase varer nogle uger, så er der ro på igen i et par uger og omkring 26 uge begynder næste fase så.

Jeg håber at mine tanker og plan for dagen hjælper dig videre, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Allerførst vil jeg gerne sige dig tusind tak for dine hurtige og uddybende svar, og fordi du tog mine bekymringer alvorligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Mor til Agnethe 5 måneder


Annonce