Annonce

Annonce

Brev:

Spiser ikke ret meget skemad


1. oktober 2009

Alder:
5 mdr.

Spiser ikke ret meget skemad

Hej

Min søn Emil er 5½ måned gammel. Hanvejede ved fødslen 2800g og var 50 cm. Han vejer nu 7100g og måler 65 cm.

Jeg synes lige jeg vil fortælle dig om vores forhistorie, da vi har haft en meget hård start. Emil blev meget syg, da han var 3½ måned gammel. Begyndte at kaste op og mistrivedes. Jeg blev indlagt med ham i 3 uger, hvor lægerne ikke kunne finde ud af hvad han fejlede. Han blev ved med at kaste sin mad op, hvis vi flyttede på ham indenfor to timer efter han havde spist, og han kunne ikke længere gennemføre et måltid hos mig, idet han hostede og hostede.

Anæmi havde han også. Han fik sonde i 1½ uge og min udmalkede mælk deri, men ikke den fulde mængde, så han tabte sig en del. Jeg fik mindre og mindre mælk og til sidst måtte han på erstatning. Efter ca. en uge begyndte han at få det bedre og han kunne nu tage føde til sig på flaske uden at hoste. Jeg var kørt helt psykisk ned og kun havde meget lidt mælk. Vi fik mange forfærdelige mulige diagnoser og selv kikkertundersøgelse af luftveje og spisrør var han til, men de kunne ikke finde noget unormalt, indtil den dag de tog en urinprøve til metabolisk screening. Der fandt de nogle stoffer, som normalt ikke skal være der.

De mente det skyldtes mangel på B12 vitamin, og jeg fik taget en blodprøve, som viste den var meget lav. Emil havde simpelthen ikke fået ret meget i modermælken, da mit niveau var meget lavt.

Heldigvis har han det godt idag og vi går til fys med ham for at fremme hans motoriske udvikling, da han gik i stå i forbindelse med sin sygdom. Jeg synes nu han kommer rigtig godt efter det efterhånden.

Nå men det var den lange historie, men jeg synes du skulle havde den, da jeg ikke ved om den kan have indflydelse på Emils lyst til mad.

Da han var ca. 4½ måned gammel begyndte vi med lidt smagsprøver af grød (pga. urolige nætter). Det gik i og for sig fint nok. Nu ...


Annonce

... er han så 5½ måned gammel og vi er også begyndt på lidt grønsagsmos om aftenen. Problemet er, at han ikke rigtig gider skemaden længere. Ofte bliver det kun til 5 tsk fulde og det er uanset om det er grød eller mos. Vi har prøvet majs-, boghvede- og risgrød samt kartoffelmos med gulerødder. Putter lidt frugtmos på grøden som topping. i starten spiser han med velbehag og siger sine "madlyde", men så begynder han at sidde meget urolig og piller og putter fingrene i munden.

Det er jo helt fint, da det måske er hans måde at smage på maden på, men så vil han ikke længere åbne munden og det ender ofte i irritabilitet hos ham (og mig, men jeg forsøger at være tålmodig). Vand er han meget glad for og det kan jeg altid få ham til at drikke.

Vores dag ser oftest sådan ud:

Kl. ca 5-6 vågner og får MME 150-200 ml, sover lidt videre

Kl. 7-7.30 Vågner

Kl. 9-9.30 MME ca. 165 ml

Formiddagslur (45-75 min)

Kl. ca. 11.30-12.00 Grød (5 tsk. fulde-½ dl)

Kl. 12.30-13.00 MME ca. 165 ml

Middagslur (45-90 min)

Kl. ca. 15.00 Nogle gange lidt frugtmos som snack

Kl. 15.30 MME 120-165 ml

Nogle gange en powernap inden aftensmaden, hvis jeg kan få ham til det.

Kl. 17.30-18.00 grøntsagsmos (5 tsk. fulde-½ dl)

Kl. 19-19.30 Puttes til natten med MME 165-200 ml

Sover til næste morgen (dog uroligt, men synes ikke jeg har så god erfaring med at give ham mad hverken sen aften eller om natten, da han vågner alligevel og det stjæler hans appetit hele næste formiddag)

Håber du kan give et godt råd til, hvordan han kommer til at spise mere skemad og bliver mere interesseret i det. Vil jo gerne have at det begynder at køre lidt bedre nu han snart bliver 6 mdr.

Du må også meget gerne komme med kommentarer til vores dagsprogram og om der er noget vi skal ændre.

Tænker også på hvornår vi mon skal starte et tredje måltid op??

Hilsen M

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bad, de første gange

Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.

Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:

- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.

- Det er en god idé at tilbyde barnet...

Læs mere i Babylex

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Rigtig lækker brevkasse og hjemmeside du har!

Bettina, mor til 7 uger gammel pige


Annonce