Annonce

Annonce

Svar: Rutin 7 - 8 mån


2. oktober 2009

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære trætte tvillingemor

Jeg synes faktisk ikke det lyder så tosset det du fortæller og jeg ved godt at der i mine madplaner indgår rigtig mange måltider på en dag og at det for nogle børn er for meget - det er helt okay, det er en guide man kan bruge, mere konkret skal det ikke tages :)

Du skal naturligvis også kigge på dine børn og se hvordan de trives og udvikler sig. De skal virke glade, sove deres lure i løbet af dagen, de skal vokse, lege, bruge sig selv motorisk og mentalt, de skal have lyst til at pludre og opleve verden omkring sig. Hvis du oplever at børnene gør alle disse ting, så trives de - også med den madmængde de får. Du er nødt til at sige til dig selv, at dine børn har en naturlig evne til at regulere deres behov - hvis du tilbyder, så spiser de når de har behov og afviser, når de ikke har behov.

Jeg kan godt forstå at det er hårdt, når børnene ikke spiser på samme tid og på sigt vil det være rigtig dejligt at få skabt en rytme, hvor I alle sammen spiser sammen. På sigt skal de jo også have mere og mere familiemad, skal spise den mad som I andre spiser og derfor er det oplagt at arbejde mod en rytme, hvor de spiser morgenmad, frokost og aftensmad på de tider af døgnet, hvor du selv og børnenes far spiser disse måltider.

Ofte bliver det således lettere i 8-9 månedersalderen at få lidt mere fast rytme og få kørt tvillingerne over på noget der er nogenlunde ens :)

Lige nu tror jeg det er vigtigt at du fokuserer på at lidt har også ret og at dine børn trives. Du skal ikke spekulere så meget i mængde af mad og mælk, men prøve at se på hvordan de har det og naturligvis sikre dig at deres maver fungerer, at afføringen er lind, at de tisser og urinen ikke er koncentreret osv. alt sammen tegn på at de ...


Annonce

... får hvad de har behov for. Og så skal du prøve at glæde dig over den forskellighed som er så tydelig, netop når man har tvillinger.

For børn spiser ikke ens og de drikker ikke samme mængde mælk, der er forskel og det er okay så længe barnet trives. Med tvillinger bliver dette nogle gange meget tydeligt og det giver naturligt frustration hos forældre. Men den forskel du beskriver hos dine børn lyder okay :)

Dine drenge har hele tiden spist forskelligt, den ene ville gerne tage flaske, den anden ville ikke. Den ene dreng har haft betydeligt mere mavekneb og svært ved at fordøje maden end den anden, den ene har flere problemer med forstoppelse end den anden ... Du har to forskellige børn og de spiser og optager maden forskelligt. Det kan du nok ikke gøre så meget ved ...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Der er sandsynligvis en sammenhæng mellem deres mad og mælke-/væskeindtag om dagen og deres opvågninger om natten. I hvert fald er der ganske givet en sammenhæng mellem, at den ene ikke tager flaske, ofte afviser brystet om dagen og så tilgengæld søger brystet hyppigere om natten. Samtidig med at han også spiser mere skemad, så er det naturligt at han har behov for at søge væsken om natten ...

Du skriver at drengene virker glade og tilfredse og det er jo det vigtigste. Jeg tænker at tiden arbejder for jer og at det stille og roligt går den rigtige vej, det bliver bedre. Jeg tænker også at jeres ferie i Sverige sandsynligvis hos familien, sandsynligvis her i nærmeste fremtid? må hjælpe og give lidt ro. Der er jo flere hænder til at tage over og aflaste dig lidt og måske vil tvillingerne profitere af at der sker noget nyt omkring dem - det ses jo også :)

Jeg håber du har fået lidt mere ro med på vejen, pas rigtig godt på dig selv og dine dejlige drenge :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce