Svar: Chokolade og spyt
Hej med dig
Chokolade er ikke til babyer eller små børn - men det er klart at hvis I andre spiser chokolade, så er Omar jo så gammel nu, at han er bevidst om dette og naturligvis bliver ked af det, hvis han ikke må få ... Han forstår jo ikke hvorfor I må spise det og han holdes uden for.
Men generelt er chokolade ikke sundt for små børn, ligesom han ikke bør få saftevand, sodavand, kage, kiks osv. Disse søde fødevarer hæver hans blodsukker og gør at han føler sig 'kunstigt mæt' og det betyder at han ikke spiser så meget af den sunde mad, som han har brug for, for at vokse og udvikle sig rigtigt.
Samtidig er der jo en risiko for at han bliver overvægtig, hvis I allerede nu fylder ham med usunde fødevarer og det vil være rigtigt synd for ham, hvis han i skolen skal drilles fordi han er for tyk ...
Med hensyn til spyt, så er der nogle børn som har svært ved at kontrollere deres mundvand, de savler rigtig meget og det er ...
... normalt at de kan gøre dette i 2 års alderen. Normalt vokser de fra det.
Børn savler ofte ekstra meget, hvis de bruger sut, så hvis han løber meget med sutten i løbet af dagen, så er det en rigtig god idé at I nu øver at den kun skal bruges når han sover. Når han taler med jer og har sutten i munden, så skal du sige til ham at han skal fjerne den "tag lige sutten ud, så mor kan høre hvad du siger" og det vil være rigtig godt, hvis I kunne have et bestemt sted, som er suttens plads. "Mor lægger sutten her, så får du den, når du skal sove" så han ikke har den hele tiden. En sut giver som sagt ofte ekstra savl.
Hvis ikke han begynder at savle mindre i løbet af det næste års tid, så kan du naturligvis tale med lægen omkring det - du kan også drøfte det, når han skal til to års undersøgelse og lægen kan evt. kigge ham i mund, hals, svælg og se om der skulle være en fysiologisk grund til at han savler meget.
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

