Svar: Mor skal ud af børneværelset
Hej med dig
Det er meget fint at du nu kommer ud af børneværelset, når din datter skal sove. Hun har ikke brug for dig på samme måde mere, det viser hun dig ved at søge underholdning, trække tiden og hellere ville lege og pjatte ... det er hyggeligt, men hænger ikke rigtigt sammen med sengetid.
Da din datter dog er meget tryghedssøgende og har brug for at vide at du er der for hende, så vil jeg anbefale dig at du efter putning, godnathistorie osv. går. Men du skal stadig være i nærheden og du skal lave noget praktisk. Det kan f.eks. meget passende være at lægge tøj sammen.
Det at lave noget praktisk signalerer flere ting - for det første at du har noget kedeligt du skal lave, når din datter sove. Hun skal ligesom finde ud af, at der ikke sker noget sjovt, når hun er lagt i seng, så hun kan ligeså godt lægge sig til at sove. Derudover giver det dig mulighed for at have et andet formål med at gå frem og tilbage til hendes værelse. Du går og kommer ikke for at se om hun nu sover, men går frem og tilbage, fordi du har tøj med, som skal lægges på plads. Du har altså et helt andet formål med at gå fra hende og det betyder rigtig meget at du kan sige "Jeg skal lige ordne noget vasketøj" og "Jeg kommer igen om lidt" i stedet for at sige "nu skal du sove, så nu går jeg".
Din datter er så gammel nu at hun godt kan forholde sig til at du er i stuen og hun ligger på ...
... værelset og man kan godt forstå at hun forsøger at få lov til at være mere med om aftenen. Hun har jo også en alder, hvor hun prøver grænser og det er vigtigt at du er konsekvent og viser hende at du faktisk mener det er sengetid. Men det skal naturligvis være med respekt for hendes personlighed og behov for at vide at du er der, det skal gøres kærligt, hun skal puttes, have godnathistorie osv. som hun plejer, men så skal hun sove og du går - fordi du har andre ting der skal gøres.
Far må også meget gerne gå ind til hende, det er helt fint - også selvom hun måske bliver lidt sur. Far har jo tidligere været rigtig god til at putte og blev foretrukket fremfor mor, så det er rigtig vigtigt at I begge putter og kan gøre dette. Det er for mig ikke et spørgsmål om enten far eller mor, I skal begge komme og sige godnat.
Så find et formål med at gå frem og tilbage, fortæl hende at du kommer igen - træk ikke tiden så længe at hun bliver i tvivl om hvorvidt du kommer, som lovet, men vend tilbage til værelset med et minutinterval der er okay for jer begge. Lad jer forældre skiftes til at gå ind til hende, lad far bekræfte det du har sagt "mor er lige ved at lægge tøj sammen, hun kommer lige om lidt, far vil bare også lige nysse dig godnat .." eller lignende.
Stiger hun ud af sengen selv, så tag hende i hånden og følg hende ind i seng igen.
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

