Svar: Dårlig nattesøvn - skal vi ændre dagsrytmen?
Hej med dig
Nu hvor din dreng er 8 måneder gammel, så sker der rigtig meget med ham udviklingsmæssigt og netop det at han er mere mobil, kryber over gulvet, begynder at kravle og rent fysisk fjerner sig mere og mere far dig, betyder at han også har lidt ekstra brug for dig.
Han er godt igang med separationsfasen og det betyder at han på en gang har rigtig meget behov for at kunne se jer, for at vide at I er der og at han ikke er forladt og samtidig øver han sig så I at bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd. Det betyder at han ikke længere sidder så meget på skødet, han har således ikke samme fysiske kontakt som tidligere og putter og kæler ikke så meget mere i løbet af dagen.
Men behovet for nærhed har han stadig og netop om aftenen viser dette sig ofte. Her hvor roen skal falde over ham, hvor han skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger han ekstra fysisk kontakt.
Den øgede motoriske udvikling betyder også at han rent fysisk har mere uro i kroppen om aftenen og om natten, når han skal sove. Det er ikke unormalt at børn netop i denne alder øver sig i at kravle både når han er vågen og når han sover. Det er derfor du oplever at han får sig lagt i stillinger han ikke selv kan komme væk fra og har brug for din hjælp til at blive lagt rigtigt igen. Det er helt normalt og det gør faktisk ikke noget, - nogle gange skal man lade ham karte rundt, lige trække tiden lidt, lade ham trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Og atter andre gange skal man være der ret hurtigt, hjælpe med at blive lagt ned igen og få ham videre i søvnen.
Det er fint med 3 amninger dagligt og de ligger normalt tidlig morgen, aften og sen aften. Derudover skal jeres dreng til at have mere rigtig mad, mad med mere bid i og her er der lidt ting I kan ændre på.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine tider, ser således ud:
Tidlig morgen ...
... 05/06: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand eller sødmælk af kop ligesom nu
Sover morgenlur som nu
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, evt. lidt frugtmos (jerntilskud hvis han ikke får min 400ml mme dagligt), vand af kop.
Sover middagslur kl 11.00
Frokost 12.30-13: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som sildepostej, rognguf eller lignende, Suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være rest fra aftensmaden eller mos fra glas, vand af kop.
Sover eftermiddagslur kl. ca 14.30-15 som nu - pas på han ikke sover for sent, søvnen efter kl. 16 kan meget vel 'æde' af nattesøvnen ...
Eftermiddag 16.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, evt. lidt flerkornsgrød med frugtmos, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, får mad der tager udgangspunkt i det I andre spiser - pasta med kødsovs, lasagne, frikadeller, boller i karry, laks, rødspættefileter - hvad I nu får - der skal være mad i stykker og moset mad, så han bliver mæt nok, men det skal være mad med bid i og rigtig mad. Får I noget en dag, som er for stærkt og ikke børnevenligt, så kan han få grøntsagsmos fra glas svarende til hans alder :) Vand eller sødmælk af kop.
Puttes til natten med en flaske vælling som nu 19.30-20 - evt amning efterfølgende, hvis han har behov for det, det er helt okay.
Sen aften 24: Flaske og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig - kan dog godt vågne og have behov for stillingsskift osv.
Som du kan se, så indgår der i min plan en del mere mad, rigtig mad med bid i og det vil være super at I kommer igang med det. Det at skulle tygge maden og spise mad der smager af mere og udfordrer mere vil naturligt trætte ham, det giver god stimulation og netop nu, hvor han motorisk bruger sig selv meget, så skal han også stimuleres mentalt.
Jeg håber at mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.