Brev:
For mange amninger og måltider?

Hej Helen
Min søn Hannibal på snart 7 måneder spiser meget oftere og meget mere når jeg sammenligner med de dagsplaner, som du sender til forældre med børn i samme alder, men han er ikke spor tyk (74-75 cm og 8,6 kg).
Jeg er i tvivl hvad der er jeg skal skrue op og ned for (måltidshyppighed, mængde, antal amninger), så det passer til hans udvikling.
Pt. ser hans dag ca. sådan her ud:
kl. 6-6.30 Vågner
kl. 7.00 Havregrød eller øllebrød lavet på MME og tilsat lidt most eller revet frugt. D-dråber. Vand af kop. Spiser ca. 1,5 dl grød - virker mæt.
kl. 9.00 Ammes og puttes til formiddagslur (sover som regel ca. 30 min)
kl. 10.30 Grøntsagsmos evt. m. kød eller fisk. Rugbrød til at gnave af. Vand af kop. Han spiser ca. 2dl mos og 0,5 rundtenom rugbrød (5 gange 10 cm) - virker ikke mæt
kl. 12.30 Ammes og puttes til middagslur (sover ca. 30-60 min)
kl. 14.00 Grød af hirse, majs, boghvede med revet frugt, eller frugtmos på eller små bidder frugt til. Vand af kop. spiser 1,5-2 dl - virker ikke altid mæt
kl. 15.30 Lidt rugbrød og mos af fx. avokado - ca. 0,5 rundtenom rugbrød og 1dl mos- virker som regel mæt
kl. 16.00 Ammes og puttes til eftermiddagslur - sover ca. 20-30 min.
kl. 17.00 frugtmos (1 spsk) med jerndråber
kl. 18.00 Grøntsagsmos baseret på vores aftensmad - der indgår også ris, pasta i begrænsede mængder, kød, fisk og sovs. Vand af kop. Spiser ca. 2 dl + 0,5 dl bidder af fx, kød, kogte grøntsager. Virker ikke altid mæt.
kl. 20.30-21 Ammes og puttes
kl. 22.00 Vågner og ammes
kl. 01.00 Vågner og ammes
kl. 04.00 Vågner og ammes
Jeg producerer ikke så meget mælk er min klare ...
... fornemmelse - kan kun pumpe ca. 60-100 ml ud fra et bryst der ikke har været tømt i ca. 6 timer. Da jeg ønsker at amme og amningerne på ingen måde ser ud til at tage appetitten fra den rigtige mad, har jeg derfor accepteret det høje antal amninger i døgnet: Er det forkert? Bør jeg give MME i stedet? Eller skal jeg i stedet skrue mere op for maden? Bør han så få større portioner (kan han rumme mere) eller spiser endnu oftere?
Han startede med skemad 2 gange dagligt fra han var 4 mdr, hvor jeg holdt mængden nede på ca. 1 dl pr. gang frem til 5,5 mdr, hvor jeg så skruede op til 3 måltider dagligt. Han sluger alt mad bortset fra bananer, og spiser enormt varieret (der er vist ikke en grøntsag han ikke har smagt bortset fra salatblade og bønnespirer). Mosen er beriget med fedtstof ca. 1 tsk pr dl. Han kan selv bide bidder af en skive rugbrød, og spise små stykker kød, fisk og kogte grøntsager selvom han endnu ikke har nogen tænder.
Han kan ikke helt kravle endnu, men er MEGET fysisk aktiv (kryber, rokker på alle fire og spræller uafbrudt i alle sine vågne timer).
Det er ikke fordi at jeg betragter det som en belastning at skulle give ham mad og amme ham så ofte, men jeg kan simpelthen ikke forstå hans enorme behov. Det virker ikke som om han bruger mig som sut - han sutter meget sultent og tømmer brystet. Han falder heller ikke i søvn ved brystet, så det er ikke hans måde at falde i søvn på.
Når jeg har tilbudt ham MME i stedet for en amning spiser han ca. 100 ml. Hvis han får det inden putning får det ham ikke til at springe de efterfølgende aften/natamninger over.
Med venlig hilsen
Hannibals mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.