Brev:
Tryghedssøgende om natten
Hej Helen,
Min søn er startet i vuggestue for 1½ uge siden, og indkøringen er gået super fint. Det hele er selvfølgelig nyt for ham, men det lader til, at han synes, det er spændende at være der, og pædagogerne siger, at selvom det hele selvfølgelig er nyt for ham, kunne indkøringen ikke været gået bedre.
Han erhvervede sig allerede den første forkølelse efter et par dage, og har i den forbindelse været lidt pyldret. Ellers er det om natten, vi kan mærke en forandring på ham efter vuggestuestart.
Før var han nem og putte, og sov han i sin egen seng indtil ved ca. 4tiden (måske var jeg inde at give sutten en gang, hvorefter han straks lagde sig til at sove igen). Ved 4 tiden var han ofte lidt mere vågen, og jeg tog ham med ind i vores seng. Nu vågner han gerne allerede omkring midnat (nogen gange før, andre gange lidt senere), og græder og rejser sig op i sengen. Prøver jeg at lægge ham ned igen, bliver han helt ulykkelig og strækker armene op efter mig. Det ender næsten altid med, at jeg tager ham med ind til os, hvor han hurtigt falder i søvn mellem os. Både fordi han virker virkelig ked af det, men helt ærligt også af bekvemmelighed så jeg også får min søvn, inden jeg skal op og på arbejde. ...
...
Tager jeg ham op og sidder med ham, til han falder til ro, kan jeg som regel godt putte ham igen, men han vågner så op på samme måde ½-1 time efter, og så kan vi starte forfra.
Men er det at give ham en dårlig vane, at han for tiden ligger over halvdelen af natten mellem hans far og jeg? Burde jeg kæmpe lidt mere for at få ham til at sove videre i sin egen seng? Eller er det naturligt, at han har brug for ekstra tryghed nu, så jeg bare lader ham komme ind til os, når han "kalder"?
Han falder i søvn og sover det første af natten i sin egen seng på hans værelse, men den sidste 1-1½ uge er dette stræk jo altså blevet forkortet en del.
Han har altid været meget aktiv, nem og glad, men har også altid elsket at knuse og kramme (dette gælder både mor, far, bedsteforældre og nu pædagoger). Nogen gange er det som om han slet ikke komme tæt nok på én - om natten ligger han gerne sit hoved helt under min armhule eller ligger sig nærmest oven på mig, så han har nok generelt et stort behov for fysisk kontakt.
Hvad mener du - skal vi lade ham komme ind til os og sove, når han vågner og er ked af det i denne periode, eller det bedst at tage kampen, selvom det koster nogen søvnløse nætter?
Mange hilsner fra C
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder