Annonce

Annonce

Svar: Storebror - 2 år, 7 mdr.


11. oktober 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Spørgefulde

Tillykke med at I skal have en lille baby - det lyder rigtig dejligt med et forårsbarn :)

Der er ingen tvivl om at jeres dreng sandsynligvis allerede nu oplever at der er ved at ske en forandring. Han forstår ikke hvad det betyder at der kommer en baby og det er helt fint at I ikke taler så meget med ham omkring det endnu, men han hører jo at I taler sammen om det, han hører I taler med familien om det og måske er du allerede begyndt at klargøre babyting - vurderer hvilke af hans aflagte ting, der skal bruges til den lille ny osv. Der sker en masse, når vi får en lille baby i familien og der er forandring med det samme - ikke først når den lille er der ...

Det er klart at forandringen rigtig træder ind med barnet i favnen og det er en stor omvæltning og det kan være rigtig svært at blive storebror og skulle dele mor og far med en lille ny. Derfor vil den lille være en rival, en konkurrent til jeres opmærksomhed og det gør ondt og er virkelig smertefuldt for nogen børn.

Hvordan det går hos jer er jo svært at vide, i hvert fald vil det være en rigtig god idé at I læser lidt bøger om det at have en baby i hjemmet, hvad den kan, laver osv. og også bøger om at blive storebror og bøger om den lille der vokser i maven. Det kan hjælpe ham at I læser små historier om emnet.

Det er også vigtigt at I medinddrager ham, som han nu har lyst til, i plejen og omsorgen for den lille. Måske har han lyst til at få en babydukke (det ...


Annonce

... kan drenge godt have glæde af) og han vil måske også gerne være med til at vælge hvad tøj den lille skal have på, hjælpe når babyen skal bades osv. Det er vigtigt at medinddrage ham lidt i de ting, så han ikke bare står og følger med på sidelinien og føler sig 'sat ud af spillet'.

Det er også vigtigt at lave ting sammen med ham alene, så I får "dig og mig tid" og da mor ofte vil tage sig mest af den lille i starten, kan det være en god idé at far og søn laver lidt sammen som kun de kan - som de store drenge i familien :)

I forhold til børnehave, så er det på den ene side rigtig godt at du har barsel og kan gå hjemme og dermed give ham en langsommere indkøring og kortere dage. Modsat, er det rigtig hårdt at skulle skifte institution, når man samtidig skal være storebror - igen må I se hvordan det går, der er ikke nogen faste regler her og I må forsøge at finde det positive i det - nemlig at du som sagt er hjemme, har mulighed for at give ham kortere dage og holde ham hjemme hvis det er det han en dag helst vil ...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Nogle gange skal han måske også være hjemme netop for at opleve, hvor kedeligt det er og derfor selv spørge efter børnehaven - du skal ikke have dårlig samvittighed over at være hjemme med den lille imens storebror er af sted, hvis han vel at mærke er glad for den nye børnehave - han kan som du skriver sagtens have brug for luft :)

Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

God weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce