Brev:
Gider ikke flaske mere ....

Hej Helen
For lidt over en uge siden skrev jeg til dig pga. min søn ikke rigtig ville spise skemad. Nu er problemet vendt helt om, så det nu er flasken han ikke rigtig vil have længere. Den sidste uge har han ligesom protesteret lidt, når han fik den og har måttet holde mange pauser med biden i sutten, gråd og virden sig.
Det er gået længere og længere nedad med mængden af mælk, så han nu kun tager 500-600 ml om dagen mod før 800 ml uden problemer. Det er faktisk kun aften flasken han tager (ca. 200 ml) uden de store problemer. De andre gange stopper han efter 50-100 ml. Plejer at tage 150 ml pr. gang. Jeg er så begyndt at give ham en sen aftenflaske, hvor han tager den i søvne. Der ryger ca 150 ned, så han ender på omkring 750 ml i døgnet. Har prøvet at skifte MME mærke uden held.
Han spiser noget mere grød og mos nu (3/4-1 dl) og virker meget mere ...
... interesseret, men han får endnu kun 2 måltider. Går op på et måltid mere (havregrød om morgenen) når han bliver 6 mdr. om et par dage. Derudover tilbyder jeg ham en del vand, men ved så ikke helt hvor meget han reelt får.
Han vejer nu 7300g og virker glad og tilfreds. Men det er mig altså en gåde, hvorfor der skal være så mange problemer med flasken nu. Han har ellers elsket den tidligere.
Idag så dagen sådan ud:
Kl. 5.30 120 ml (vender hovedet væk og vil sove)
Kl. 9.00 65 ml (plejer at tage 150 ml)
Kl. 11.25 115 ml
Kl. 12.15 Grød (pæn portion, måske 3/4-1 dl)
Kl. 15.30 100 ml
Kl. 17.00 Kartoffelmos med gulerod (3/4-1 dl)
Kl. 19.00 185 ml
Kl. 22 ?? ikke givet endnu.
Jeg vil gerne høre, hvad du mener om alt dette og om han får mad og væske nok. Er der noget andet jeg kan gøre for at få ham til at tage flasken?? Jeg synes hans bleer er ok tunge.
Hilsen M
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.