Svar: Vågner midt om natten
Kære Gitte
Det er helt normalt at børn i 9 måneders alderen vågner og tumler rundt om natten. Faktisk gør de det, som du skriver, mere eller mindre i søvne og det handler om at de fysisk er meget aktive og øver sig rigtig meget. Der er jo her at børn ofte begynder at kravle og de har meget svært ved at finde motorisk ro og ligge stille. De lægger sig op i kravlestilling, står og vugger frem og tilbage, - de gør det i søvne og har brug for hjælp til at blive lagt rigtigt igen og lade roen komme over sig.
Det er også en alder, hvor barnet drømmer mere end tidligere. Netop fordi verden er ved at åbne sig mere, barnet søger mere og mere væk fra forældrene - er i separationsfasen - så oplever barnet mere, får langt flere stimuli og alt hvad barnet oplever skal bearbejdes i drømme. Det betyder at børn i denne alder godt kan småklynke eller græde, ligesom de også kan ligge og pludre, snakke og sige en masse ting - mere eller mindre i søvne.
Og så er der naturligvis også børn, som vågner om natten og er vågne, fordi de sover for meget om dagen. De fleste børn vil i denne alder sove to lure dagligt, en kort formiddagslur på ca 45 minutter og en lidt længere middagslur på ca 1½ time - altså godt 2½ times lur samlet i løbet af dagen. Om natten sover barnet så ofte 11½ time - altså ca 14 timers søvn samlet i løbet af et ...
... døgn.
Din datter sover allerede kl. 19 om aftenen og hvornår står hun så op? Hvis hun sover til kl. 7 om morgenen, så har hun en nattesøvn på ca 12 timer og vil derfor normalt skulle sove 2 timer i løbet af dagen. Hvis hun om dagen sover 3 timer eller mere - ja så er det sandsynligvis derfor hun vågner om natten, er vågen og aktiv i en time og sover igen.
Vi sover når vi er trætte og vågner, når vi ikke har behov for at sove mere og sådan har børn det også - men nogle børn kan godt lave en rytme, hvor de sover så meget om dagen, at de får en vågenperiode om natten. Mange børn vil afkorte nattesøvnen ved enten at gå sent i seng eller stå meget tidligt op - men det er ikke alle, - nogle vågner midt på natten, snakker, pludrer osv. og efter en time så sover de så igen ...
Hvorvidt I skal forsøge at ændre på dette, vække hende om dagen eller se tiden lidt an er et skøn, det afhænger helt af hvordan I oplever problemet. Nogle gange løser det sig af sig selv, netop fordi hun lige nu er i en fase, hvor hun er igang med at separere sig fra jer og derfor er motorisk og mentalt mere urolig når hun sover. Andre gange må man afkorte dagssøvnen for at give mere sammenhængende nattesøvn.
Jeg håber I ud af ovenstående kan få en idé om, hvad der gør sig gældende hos jer. Rigtig meget held og lykke fortsat.
Fortsat god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.

