Annonce

Annonce

Svar: Søvn uden mælk


12. oktober 2009

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Roo

Din datter har en alder lige nu, hvor hun begynder at få lidt fornemmelse for at noget kan være farligt. Hun er så gammel nu at hun begynder at løbe, hun falder, slår sig, hun klatrer op og finder pludselig ud af at det er langt ned og at hun ikke kan komme ned igen uden hjælp. Hun oplever også mere modstand i hverdagen, oplever at du tager fat i hende, fordi hun ikke må løbe ud på vejen, du siger mere "nej!" end du tidligere har gjort og hun oplever også modstand fra andre børn, som hun leger med - de skubber, tager legetøjet fra hende osv.

Alt sammen er det med til at give hende en større fornemmelse for farer og en vide om at verden nogle gange er lidt svær og lidt overskuelig at være en del af. Det betyder at hun lige nu drømmer mere, vågner om natten, bliver ked af det, søger dig mere og søger mere trøst og nærhed. Det er naturligt for hendes udvikling og det skal du naturligvis give hende.

MEN, det er vigtigt at hun ikke får trøst via flasken, men i stedet med dine knus, din varme, din stemme, din omsorg ...


Annonce

... og så kan hun få en sovebamse at putte med. Flasken erstattes med en kop mælk og en godnathistorie - og de fleste børn i din datters alder vil naturligt meget hurtigt vælge flasken fra, hvis alternativet er lidt lun mælk af en kop og så sidde på skødet eller ligge sammen i senge og læse i en bog.

Det er derfor ikke et spørgsmål om at tage en kold tyrker, hvor du fra den ene dag til den anden bare fjerner flasken og ikke giver noget i stedet. Det er et spørgsmål om at fjerne flasken og så give hende en kop mælk og en godnathistorie og din nærhed i stedet for, så hun føler at selvom verden er lidt farlig, så er du der til at passe på hende.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det kan være en udmærket idé med en åben seng (med sengehest), fordi det giver dig mulighed for netop at sidde eller ligge hos hende, læse historien, give fysisk kontakt og nærhed, når hun skal sove. Hele putteritualet skal altså ændres og flasken bliver erstattet med noget andet, noget bedre :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med hende.

Fortsat god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kæledyr og børn

I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.

Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...

Læs mere i Babylex

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg har købt din bog om børn og mad, og igen må jeg virkelig rose din måde at skrive på, det er alletiders bog :-) Jeg har 3 af dine bøger og jeg er vild med dem :-)

Tak fra mor til dreng på 4 måneder.


Annonce