Svar: Så læg dig dog til at sove!!
Kære Albertes mor
Det lyder som om at Alberte er det man kalder for en lille ugle ... Uglerne er det vi også kalder for B-mennesker, de elsker aftener, det er den bedste tid på dagen, der er de mest årvågne, aktive effektive - der tænker de bedst, der arbejder de bedst.
Det modsatte af Ugler er Lærker (A), de falder ofte i søvn om aftenen, de er rigtigt trætte sidst på dagen, har svært ved at koncentrere sig, det er rigtig dejligt at komme i seng. For lærkerne er morgenen den bedste tid på dagen – de vågner, de er udhvilede, de føler sig friske – de elsker at komme op og starte dagen og de vågner ofte kl 05 ...
Når det er sagt, så skal hun naturligvis også sove og have søvn nok til at klare dagen og alle de udfordringer den giver. Derfor er det rigtig godt at I har givet hende en stor seng, har et fast putteritual og også prioriterer at bruge lidt tid sammen med hende, når hun skal sove. Men naturligvis ikke en time.
Alberte vil naturligt i kraft af sin alder prøve lidt grænser, men hun vil også være meget bevidst om at I er i stuen og hun er på værelset og hun vil meget let kunne have fornemmelsen af at gå glip af noget. Derfor er det rigtig vigtigt at I får fortalt hende at der ikke sker noget spændende nu, det er faktisk temmelig kedeligt og at hun skal sove.
Derfor vil jeg foreslå jer at I putter hende med godnathistorie som fast ritual. Sid hos hende, tal med hende om alt og ingenting, hjælp hende med at koble fra og lad hende mærke at I er der. Hold fast i det I har besluttet jer for og meld ud "jeg læser den her bog og så er det puttetid", så hun får læst det I ligesom vil og ikke får lov til at blive ved og ved og ved.
Når det er tid til at gå og hun skal sove, så siger I godnat og så går I igang med at lave noget praktisk, hvor I opholder jer I nærheden af hende. Hun må meget gerne kunne se jer fra sin seng og I skal kunne tale til hende derfra.
Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt ...
... at lave, der er ikke noget sjov for dig. Samtidig kan man så verbalt betrygge barnet og fortælle hvad man vil have barnet til ”jeg er lige her, læg du dig ned”.
I får altså sendt nogle klare signaler til hende om at I ikke bare sidder og venter på at hun skal sove. Hun kan spørge jer ”er du der?” og I kan svare igen ”ja, jeg er lige her, læg du dig bare til at sove”.
På samme måde kan man udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – man har nemlig et formål med at gå frem og tilbage og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. Man siger således: "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør samtidig barnet rolig ved at være i sin seng.
Og jeg tænker at det er den metode I skal benytte jer af. I skal altså sende tydelige signaler om at det ikke er legetid, men sovetid nu. I skal samtidig vise hende at det der foregår efter sengetid er kedeligt. I skal betrygge hende ved jeres tilstedeværelse (være i nærheden) og ved verbalt at fortælle hende, hvad I vil. Netop det at hun selv lægger sig, ikke bliver ved med at stige ud af sengen osv. gør at hun naturligt begynder at forstå, at det faktisk er det I forventer at hun gør nu.
I skal, når I begynder med denne metode ikke putte hende for tidligt, snarere lidt for sent i forhold til hvad der er hendes behov. I skal være sikre på at hun er træt nok til at sove. Det er vigtigt i forhold til at hun lærer at det at ligge og falde til ro i sengen ikke indebærer et putteritual på 1 time, men derimod et ritual på 15-20 minutter.
Når hun har fundet ud af dette ritual, kan I stille og roligt putte hende tidligere og tidligere, så hun tilsidst får en passende sengetid. Vær opmærksom på at holde fast i de kun 2 timers middagslur om dagen, hun skal ikke begynde at indhente det forsømte i dagtimerne :)
Jeg håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke.
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

