Brev:
Opstart i vuggestue - slut med flaske?

Hej Helen
Så er jeg her igen...
Min dreng er nu så stor - 9 måneder - at han snart skal passes. Vi har til stor glæde fået plads i en vuggestue fra 1 nov. Dvs når han er ca 10 måneder, og vi har rigtig lang tid til indkøringen, for jeg skal først på arbejde i dec, hvor han jo så er over 11 måneder....
Vi er meget spændte, og jeg er nok lidt nervøs, for kan de nu passe ordentligt på ham? ; )
Vi har lige været på besøg deroppe, og der nævnte de at de ikke giver børnene flaske. Min dreng er vant til at få flaske op til hans to lurer - formiddag og eftermiddag. Nu er mit spørgsmål så, om han kan undvære de to flasker? Får han så nok mælk, hvis han kun får flaske når han skal sove + inden jeg selv går i seng?
Vores skema ser sådan ud:
6.30 Vi står op, men Noah er ikke sulten endnu
7.30 Havregrød og ca 5-10 ml mælk af kop
9.00-9.30 får flaske ca 150 ml - lægges ud og sove
11.30-12.00 Vi spiser rugbrød + 5-10 ml vand af kop
ca. 14.00 alt efter længde af første lur får han flaske 150 ml + lægges ud og sove
16.00 frugtmos + frisk frugt
18.00 aftensmad. Kartofler, ris, grønt, kød osv. ca. 5-10 ml vand i kop.
20.00 flaske, ca 150 ml, puttes for ...
... natten
22.15 flaske m vælling, 180 ml, inden jeg selv går i seng, sover til ca. 6.00 - 6.30, vågner et par gange i løbet af natten for at få sutten, og bliver rykket ned i sengen efter at have møvet sig op i et hjørne..
Jeg ved jo at han bør få mindst 500 ml mælk, men han vil jo kun få aften og nat flasken herhjemme, når han først skal passes, og det er jo kun 300 ml, max 350....han får selvfølgelig også lidt i kop, og lidt i maden, men er det nok?
Desuden forbinder han jo de to flasker med at han skal slappe af og snart ud og sove, hvordan skal jeg lave den vane om, så jeg stadig kan putte ham, men uden flaske?
Indkøringen begynder vi på når han er ca. ti en halv måned, har det noget at sige i forhold til mælkebehovet at han er lidt ældre end nu, når han starter..?
Han sover også to gange om dagen, og der er ca. 3-4 timer i mellem, han begynder sommetider ikke at ville sove om eftermiddagen, men vil altid gerne om formiddagen... er han allerede ved at slå over til kun en lur? Det synes jeg nemlig er tidlig... eller skal jeg bare vente med at putte ham til han har været vågen i 4 timer i stedet for 3? Hvornår er det normalt kun at sove en lur?
Spændt hilsen herfra
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.