Svar: Ingen søvn - 16 år
Kære Sara
Tak for dit brev :) Det er rigtig godt du skriver til mig.
Når man ikke kan sove eller oplever at søvnen er utilstrækkelig eller at søvnkvaliteten er meget dårlig, så kaldes det Insomni.
Når man har Insomni, så vil man ofte opleve at man ikke kan falde i søvn, eller hvis det endelig lykkes at falde i søvn, så vågner man meget tidligt og kan ikke sove videre og den søvn man endelig opnår at få, den føles ikke forfriskende.
Der kan være rigtig mange årsager til at man ikke kan sove i perioder, det kan være fordi man er meget stresset, det kan være en sorg eller andre større problemer som fylder rigtig meget i hverdagen. Det kan også være fordi man skal vende sig til at sove et nyt sted, nye lyde, lys, støj osv. kan godt medføre at man får kortvarigt insomni.
Du fortæller at du tit kan være vågen i 3-4 dage i træk og det er ikke så godt - det er noget du skal have hjælp til at få behandlet. Det er meget vigtigt at vi får vores søvn, ellers kan vi ikke fungere optimalt i hverdagen og det slider på vores krop, når vi ikke får sovet.
Din egen læge kan i første omgang hjælpe dig og det er rigtig vigtigt at du får en tid hos lægen og taler om dit problem. Telefonnummeret til lægen står på dit gule sygesikringskort og du kan godt få en tid hos lægen til en samtale uden at du behøver fortælle det til dine forældre ...
Det er dog også en rigtig god idé at tale med dine forældre eller andre voksne om hvordan du har det. Er der nogen der ved, at du rent faktisk ligger vågen i flere nætter ...?
Ud over at tale med din læge omkring problemet, så er det en god idé at følge disse råd:
- Din seng skal være dejlig at ligge i, sørg for rent ...
... sengetøj, en god madras, en god hovedpude osv. hvad du nu godt kan lide.
- Dit værelse må ikke være for varmt, når du skal sove. Prøv om du kan få en temperatur mellem 16-20 grader.
- Se ikke fjernsyn, lav ikke lektier eller lignende i din seng, sørg for at sengen er til at sove i og ikke andet.
- Stå op på samme tid hver dag også selvom du har fri. Det er vigtigt at du forsøger at påvirke dit indre ur til en fast rytme, hvor du normalt bliver træt om aftenen og får lyst til at gå i seng.
- Undgå fysisk aktivitet lige inden du skal sove. Hvis du godt kan lide at løbetræne eller lignende, så gør det ikke for sent - læg hellere træningen et par timer inden du planlægger at gå i seng.
- Undgå at drikke cola, kaffe og lignende stimulanser inden du går i seng.
- Spis ikke store måltider inden du skal sove, men gerne et lille måltid. F.eks. en bolle med lidt ost eller en banan og drik gerne lidt varm mælk eller lidt beroligende te inden du går i seng. Du kan købe "godnat-te" som er en urtete specielt til sengetid.
- Tag evt. et varmt bad om aftenen inden du skal sove. Det kan gøre kroppen mere afslappet og det kan være søvnfremkaldende.
- Hvis du ikke kan sove eller vågner og ikke kan falde i søvn igen, så stå ud af din seng. Læs en bog (ikke for spændende), gæt en kryds og tværs eller lignende og når du så føler sig søvnig så går du i seng igen.
- Brug evt. afslapningsmusik, du kan lide at lytte til - meditationsmusik eller lignende, som får dig til at slappe af og lade tankerne få ro. Sørg for at musikken slukker af sig selv, når du forhåbentlig sover.
Jeg håber at disse råd hjælper videre på vej, pas godt på dig selv og så ring til lægen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

