Annonce

Annonce

Svar: Dagen med en baby?


16. oktober 2009

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sandra

Det er meget svært at lave en fast plan for så lille et barn som din datter, - rytmen kommer først rigtigt senere og man er nødt til at være fleksibel ...

Men som udgangspunkt vil det være meget normalt at din datter sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen/tidlig aften. Lurene om dagen vil ofte samlet vare 6-7 timer og hun vil normalt ikke kunne være vågen i mere end 2 timer af gangen, så skal hun puttes igen.

De fleste børn vil spise med 3-4 timers interval, hun bør få mad min 6 gange i døgnet, men må gerne spise mere. Det er her super fint at forsøge med en rytme, hvor hun vågner af sin lur, spiser, bliver skiftet, er aktiv og hvor du pludrer med hende, synger for hende osv. og nogle gange har hun måske behov for lidt mere mad inden hun så bliver puttet igen.

Hun har behov for mælk om natten - både om aftenen når hun puttes til natten, omkring midnat, midt om natten og igen tidlig morgen. Børn der får flaske spiser ofte ikke helt så hyppigt som børn der får bryst, men hun skal have mad, når hun viser behov hele døgnet igennem. Hvis hun en nat pludselig sover 5 timer i træk, så er det helt normalt og okay, så skal hun bare spise ...


Annonce

... lidt hyppigere om dagen.

Du kan således ikke forvente at hun kan sove om natten uden at få mælk - de fleste børn er faktisk 6 måneder inden de kan undvære flaske midt om natten ...

En skitse over en dag, kunne se således ud:

Tidlig morgen: Flaske og sover lidt videre

Formiddag: Flaske

Puttes til formiddagslur

Frokost: Flaske

Puttes til middagslur

Eftermiddag: Flaske


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Puttes til 3. lur

Aften: Flaske

Puttes til natten

Sen aften: Flaske, som spises mere eller mindre i søvne

Midt nat: Flaske og sover videre til næste morgen

Hvis det er hårdt for dig at stå op om natten, så kunne du evt. lade far tage over der - det kunne give dig mulighed for at få lidt mere sammenhængende nattesøvn, hvis du kunne gå tidligt i seng og lade far overtage nattetjansen.

På sigt får hun mere rytme og det hele ændrer sig hele tiden ...

Jeg har skrevet en bog sammen med en jordemoder, bogen hedder "Du bliver en skøn mor" - jeg har skrevet del 2 som handler om de første uger med det lille barn - jeg tror måske du ville have glæde af at læse noget af det jeg har skrevet, selvom bogen mest er henvendt til gravide og helt nybagte forældre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så er det mig igen…..Tusind tak for dit svar og mange brugbare råd til min søns dagsrytme og nattesøvn. Vi vil straks gå i gang!

Kari, mor til dreng på 6 måneder


Annonce