Svar: Hvor meget mælk skal de have?
Hej med dig
De fleste børn vil i 7 måneders alderen have behov for 4 flasker dagligt, det er ofte mellem 650-750ml mme barnet drikker. Derudover indgår der mælk i grød og mos og barnet drikker vand af kop.
Det er korrekt at barnet ved at drikke 400-500ml dagligt får sit behov for jern dækket, men det handler ikke kun om dette, der er også tale om et reelt væskebehov. Hvis din dreng vejer f.eks. ca 8 kg, så vil hans væskebehov ligge på ca 1000-1200ml i døgnet og det er svært at drikke så store mængder af en kop. Derfor udgør indtaget af mælk af flaske fortsat en ret stor del af hans væskeindtag.
Det er naturligt at flaskerne om dagen forsvinder og erstattes af skemad, mad med mere bid i og vand af kop. Det er netop vigtigt at han ikke indtager store mængder mælk i løbet af dagen, så der er plads til den mere rigtig mad. Derfor er det ofte flaskerne aften, sen aften og tidlig morgen der forsvinder sidst og den 4. flaske vil så ligge midt på dagen, ofte inden middagslur.
At din dreng får flaske kl 20 inden putning og igen kl. 23-24 og igen næste morgen tidlig er altså et helt reelt behov for væske.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05-06: Flaske og sover videre
Morgen 07.30: Havregrød eller øllebrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, evt. begynde med små stykke bolle eller lignende med lidt smør, ost osv. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur 9.30 - puttes uden flaske
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende. Omkring 8 måneders alderen suppleres med små rugbrødshapsere. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur 13.30-14 som nu
Eftermiddag 15.30-16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Powernappen springes over
Aften 18: Grønsagsmos med kød ...
... eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, ris med lidt sovs, indmaden af en frikadelle, lidt laks i mosen osv. Suppleres igen med lidt rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl. 19.30-20. Hvis han sover 3. lur vil han naturligt gå senere i seng. Hvis han kan undvære powernap om eftermiddagen, vil han naturligt kunne puttes lidt tidligere.
Sen aften 23-24: Flaske og sover herefter videre uden mælk til næste morgen tidlig. At sove igennem i denne alder er at sove mellem 5-7 timer uden mælk.
De fleste børn behøver ikke sove en 3. lur i denne alder, hvis de sover som du beskriver - en formiddagslur ca kl. 9.30-10, en middagslur ca kl. 13-13.30 og samlet set en søvn på måske ca 3 timer - så kan powernappen springes over.
Den søvn der ligger efter kl. 16 vil naturligt påvirke nattesøvnen, så du behøver ikke længere kæmpe for at han skal sove 3. lur, hvis han ikke virker til at have behov :)
I takt med at han bliver ældre, mere aktiv i løbet af dagen og også sover mindre om dagen, vil han naturligt kunne blive puttet lidt før om aftenen.
Med hensyn til at kravle, så er det rigtigt at børn oftest lærer dette fra maveliggende stilling. Først starter barnet ofte med at krybe over gulvet og stille og roligt øver barnet sig i at komme op på alle fire. Liggende på alle fire begynder barnet at vugge frem og tilbage og det er faktisk fra den vuggende stilling at barnet begynder at kravle. Det kræver en vis styrke i ryg, arme og ben at ligge på alle fire i vuggende kravlestilling og nogle børn skal have mere tid til dette end andre.
Det er dog stadig vigtigt at du søger for at han ligger på maven hver dag og du må også meget gerne gynge ham, svinge ham osv. for at stimulere hans balance.
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

