Brev:
Kuk i nattesøvnen, kan ikke holde til det

Hej Helen
Ja nu er jeg også nået til at blive medlem og skrive direkte til dig.
Jeg har med interesse læst dine besvarelser til andre i nogenlunde samme situation, men har brug for individuelt svar.
Min søn er 5½ mdr. Der er fuldstændig kuk i hans nattesøvn og jeg er ved at køre helt ned på det. Særlig da hans far ikke kan/vil hjælpe særlig meget da hans arbejde kræver meget af ham også tidsmæssigt og han er meget af den opfattelse at "så må han bare skrige", hvis vi ikke får vores søvn. Jeg kan ikke blive ved med selv at klare det.
Jeg tror jeg har en efterfødselsreaktion, har talt med min sundhedsplejerske om det og har også talt med lægen af flere omgange, men hver gang har jeg alligevel synes det gik bedre og har ønsket at vente med henvisning til psykolog.
Efter en længere periode hvor det bare er gået ned ad bakke med nattesøvnen græder jeg nu dagligt flere gange. Jeg tror min søn bliver påvirket af mit dårlige humør.
Han vågner hver time om natten og vil have mad for at falde i søvn igen og vugges. Fik derfor det råd af en sundhedsplejerske i telefontiden at han ikke havde brug for mælk mellem 23 og 5 og at vi bare skulle stå fast og give vand istedet.
Han er begyndt på grød for tre uger siden tror jeg, men på trods af stor interesse for vores mad og drikke spiser han ikke særlig meget (ganske lidt faktisk) Har ...
... prøvet hjemmelavet majsgrød, majsvælling både som vælling og som grød (industri) og risgrød (industri).
Det skal siges at han i samme periode er blevet kørt over på flaske pga. meget urolige amninger og nu næsten ikke ammes mere, måske en gang om dagen.
Han lægges i seng kl. 20, hvor han falder i søvn på flaske. Vågner så ca. første gang kl. 21.15 og derefter hvert 5. min - hvert kvarter indtil kl. 23, hvor jeg så giver ham noget at spise. Prøvede så at gå kold tyrker indtil kl. 5, med det resultat at han nu har skreget og skreget i 3 nætter, i nat resulterende i at han fik lov at skrige selv fra kl. 2, da jeg har været derinde i fast rutefart fra kl. 23 og manden mente at nu måtte det være nok og at vi jo ikke kom nogen steder, hvis vi ikke fik sovet.
Så har jeg så bondeanger i dag over at han skreg selv i 3 kvarter. Vågnede kl. 4 hvor jeg gav ham mad og han faldt så i søvn efter ½ times hjælp og sov til kl. 6.30.
Er det for tidligt med den kolde tyrker? Men hvad gør jeg så? Jeg kan jo da heller ikke give ham mad hver time og han spiser næsten ikke noget alligevel 60 ml måske hvis det går højt.
Jeg har de to første nætter i tyrkerperioden sat med ham i armene mens hans skreg, men føler mig så meget som en dårlig mor over at jeg ikke kan klare det.
Meget rodet, det ved jeg, men kan næsten heller ikke holde fokus.
Hilsen mig
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger