Svar: Kuk i nattesøvnen, kan ikke holde til det
Hej med dig
Det er rigtig godt du skriver, for der er ingen tvivl om at I er nødt til at få lidt hjælp.
Hvis din mand ikke kan eller ikke vil hjælpe, så må du kalde på din mor, svigermor en veninde eller en anden I jeres netværk. Du lyder rigtigt at du har en efterfødselsreaktion og det er godt at du har talt både med din sundhedsplejerske og din læge omkring det, det er vigtigt at du her åben omkring det og accepterer at du derfor har brug for hjælp. Det kan simpelthen ikke nytte noget at du bliver kørt fuldstændig ned fordi du ikke får sovet om natten!
Jeg synes det lyder alt for hårdt for både dig og din søn, at køre igennem med en kold tyrker og gråd i flere timer om natten. Det kan ingen af jer holde til i længden og når der efter 3 nætter ikke er sket nogen fremgang og I begge bare bliver mere og mere ulykkelige, så er det ikke nogen god idé at fortsætte på denne måde!
Jeg sender dig her en plan for dagen som den kan se ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre
Morgen 8: En lille smule grød med frugtmos, vand af kop.
Formiddag 9.30: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 12: En lille smule grød eller grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet afhænger af hvor lang en formiddagslur han har taget
Eftermiddag 16: Flaske
Sover en powernap på måske 20-30 minutter
Aften 18: En lille smule grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23.30-24: Flaske
Midt nat 03: Evt. flaske eller evt. amning, den kan så stille og roligt trappes ud.
Der er ingen tvivl om at din dreng har brug for din nærhed og for at føle at han ikke er alene. Det er uhyre vigtigt at du giver ham tryghed og masser af fysisk kontakt.
Hvad ville der ske, hvis du ...
... lagde dig med ham og lod ham ligge tæt til dig? Behøver I træne søvnrutiner, når det resulterer i masser af gråd hos jer begge - hvorfor skal han ligge og græde i sin seng, når du sidder og græder i stuen? Jeg synes du skal glemme alt om regler, rutiner, dårlige vaner osv. og fokusere på at det din dreng lige nu har brug for er tryghed og intet er mere vigtigt.
Hvis det forstyrrer far at I er i soveværelset om natten, så tag en god madras ind på gulvet i børneværelset og læg dig der - eller far kan flytte ud af soveværelset, så du og jeres dreng kan finde roen i dobbeltsengen ...
Han behøver ikke få mælk midt nat - det er rigtigt - men det er jo ikke sikkert at han er enig i det :) Du skriver at du ammer ham en enkelt gang og måske er det midt nat at du skal prioritere at amme ham. Det kan også være at han helt kan undvære mælk, hvis han får lov til at ligge tæt sammen med dig og blive holdt om, vugget, kærtegnet, lullet i søvn med dine beroligende ord, din varme. I vil ganske give begge to sove meget bedre, hvis I kunne ligge sammen. Du skriver jo at han ofte ikke tager mere end 60ml mme og derfor kan det sagtens tænkes at han vil kunne falde til ro, hvis han fik lov til at mærke dig, din nærhed.
I stedet for at sidde med ham i armene imens han skriger, så læg dig med ham, put dig med ham og snak stille til ham - giv ham lidt mælk, hvis det virker og lad ham falde til ro på denne måde.
Ingen af jer har glæde af tingene som de kører lige nu. Lyt til dig selv, lyt til dit moderhjerte og følg det! Og prøv at lukke ørerne for alt hvad du ellers har læst og får at vide af andre. Tro på dine evner som mor!
Sender dig et stort knus, pas rigtig godt på hinanden og tillad dig selv at tage imod den behandling som lægen tilbyder!
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.

