Svar: Hjælp, min søn sparker!
Kære frustrerede mor
Det er helt naturligt at børn i din drengs alder bruger deres ben, sparker og reagerer meget fysisk med benbevægelser, når de er glade, sure, bliver overraskede osv. som du beskriver.
Der er umiddelbart to ting du kan gøre. Det ene er at du vender madrassen på puslebordet om, så han ikke længere ligger med benene ud mod dig, men ligger med siden til dig.
En anden mulighed er at udnytte hans behov for at bruge sine ben og lade ham være med i puslingen og være mere selvhjulpen. Når man er 8-9 måneder gammel, så kan man faktisk godt forstå små korte beskeder, især hvis de sættes sammen med en handling. Jeg synes derfor du skal lære din dreng at sætte benene/fødderne i puslebordet og løfte numsen, når han skal skiftes.
Altså i ...
... stedet for at skælde ham ud og blive frustreret, så synes jeg at du skal medinddrage ham. Når han ligger foran dig, så hjælp ham med at bøje benene og sætte fødderne i pladen, sig "Løft numsen" og hjælp ham i starten med at få numsen op så han forstår hvad du vil og læg så bleen under ham.
Du kan også give ham en lille smule creme på en finger og lad ham selv prøve at smøre det på, ikke ret meget, for han kan jo ikke styre det, men igen for at give ham følelsen af at være med og samtidig gøre ham interesseret i noget andet, optaget af noget andet.
Ved at medinddrage ham lidt på denne måde, så anerkender du både hans lyst til at bevæge sig og bruge sine ben og være med du slipper for at få benene i maven :)
Rigtig meget held og lykke. Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

