Annonce

Annonce

Brev:

Trænger til søvn!


19. oktober 2009

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Trænger til søvn!

Hej Helen.

Jeg har tidligere spurgt dig til råds omkring vores første datter. Nu er jeg desperat og har brug for hjælp igen. Eller i hvert fald bare at få vendt nogle ting.

Vi har fået en skøn datter som nu er 6 måneder. Lige stikmodsat første datter har hun grædt rigtig meget, haft koliklignende tilstand, hvor hverken kiropraktik eller zoneterapi hjalp, men lægens ordination af laktulose gav hendes mave ro.

Da alt det her mavehalløj gik over sov hun bare pragtfuldt, blev puttet kl. 19.30, sov til kl. 2 hvor hun spiste og sov igen til kl. 6.30 spiste og sov lidt videre.

Men hun har siden hun var 4 måneder haft væske på ørene og som følge deraf sover rigtig dårligt. Hun vågner gerne hver 3. kvarter hele natten og græder, intet hjælper end at komme op. Ofte kan jeg kun få hende til at sove videre ved at gå rundt med hende i armene eller hvis jeg er heldig lulle i barnevogn. Men dette kan stå på i timer, og så snart jeg stopper eller forsøger at lægge hende i seng eller bare ved siden af mig i min seng, så er jeg på den igen.

Hun havde mellemørebetændelse 5 måneder gammel, penicillin hjalp kortvarigt og jeg fik en enkelt nat med 5 timer i streg.
Men nu er det samme mønster igen, tiltagende med behov for at bliver lullet videre.

Jeg er simpelthen desperat, jeg aner ikke hvordan jeg skal komme videre. hver aften trækker jeg det at gå i seng, fordi jeg frygter hvordan natten forløber, og så længe jeg ikke går i seng, bliver jeg ikke vækket! Jeg er konstant træt ...


Annonce

... og sur og min tålmodighed med min store dejlige datter på 3½ er bare for kort! Til tider er det et relevant nej i forhold til hendes alder, men alt for ofte er det bare fordi jeg ikke orker, og så får vi en masse kampe som ikke var nødvendige.

Har du nogle gode råd?

Far forsøger at tage over, men samme problem. Og han skal jo op på arbejde.

Jeg har for 14 dage siden aftalt med min sundhedsplejerske at maden kl. 2 skulle væk, for hun spiser næsten intet i løbet af dagen, men kan så ellers spise 500 ml fra 23 til kl. 6. Hun spiser 2 små måltider grød (med enten grøntsags eller frugt mos), så jeg tror ikke det er sult. Hvis jeg endelig overgiver mig og tilbyder mælk om natten alligevel, spiser hun ikke mere end 50 ml, så skubbes flasken bestemt væk.

Har konfereret via mail med en ørelæge, men han mener at vi bare skal se tiden an.... men jeg kan slet ikke overskue at dette natteroderi ingen ende vil tage! Og jeg er bange for at det bare bliver dårlig vane for hende at hun skal vugges videre.

Det skal siges at hun udvikler sig fint, triller begge veje, drejer om egen akse, kommer langt op på armene og skubber sig lidt bagud. Pludrer på livet løs. Så jeg er ikke bekymret for hendes trivsel som sådan, men for mig og min store datter.

Jeg græder ofte og føler mig magtesløs og jeg kan mærke at jeg bliver vred på den lille, når en times vuggen stadig ikke har virket!

Puh en masse rod!

Hilsen en meget træt mor med dårlig samvittighed overfor sin store datter!

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.

Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.

Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.

Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder


Annonce