Svar: Lur i vuggestuen
Kære frustrerede mor
Der sker meget i jeres liv. I er flyttet, jeres datter er startet i ny vuggestue og mor er højgravid ... Der er sådan set ikke noget at sige til, at jeres datter som kun er 2 år gammel reagerer på dette og naturligt har svært ved at overgive sig til søvnen og i det hele taget finde ud af at være i vuggestuen, nye regler, nye rammer osv.
Jeg tænker også at det er utrolig flot at hun, når hun ikke er ældre end hun er, kan sætte ord på hvad det egentlig handler om, når hun ikke kan sove "De voksne må ikke gå fra mig" og jeg synes det er meget vigtigt at lytte til dette behov.
At hun har det sådan kan skyldes flere ting, det kan naturligvis hænge sammen med at hun har haft et par dårlige oplevelser i institutionen, som har gjort hende ekstra utryg, men det kan også hænge sammen med at det hele netop er meget nyt, at hverdagen har ændret sig generelt og også at hun lige nu gennemgår en stor udvikling. Selvom hun startede i vuggestuen i august og derfor nu har gået der et par måneder og burde være kørt nogenlunde ind, så sker der fortsat meget i jeres familie og det at du er højgravid spiller også ind ...
Børn vil samtidig i 2-3 års alderen ofte have en periode, hvor de vægrer sig mod at skulle sove, mange børn begynder f.eks. at blive lidt bange for mørke i denne alder.
Jeg synes det lyder som om at pædagogerne har prøvet rigtig meget og jeg synes faktisk ikke du bør være vred over at de foreslår dig at hente hende når hun skal sove til middag. Faktisk tænker jeg, at det godt kunne være en løsning i en periode - især hvis du har mulighed for at hente hende i en barnevogn og trille hende hjem i den - kan hun stadig ligge i en barnevogn?
Det handler simpelthen om at give hende en kropslig erfaring om behov for søvn midt på dagen, altså påvirke hendes indre ur. Jeg tænker at hvis du i en periode (dage) prøver at hente hende og får hende til at sove lur på den måde, så vil hun naturligt begynde at føle behov for at sove der og det kunne så blive lettere for pædagogerne at putte hende igen.
Jeg ...
... tænker også at hun måske vil acceptere at skulle sove, hvis hun sov sammen med de andre børn. Når jeg har været i børnehaver, så foregår det normalt sådan at en pædagog går ind i soverummet sammen med børnene og sætter sig eller lægger sig sammen med dem. De læser måske en historie og så falder børnene i søvn.
Jeg tænker at jeres datter jo sagtens kan ligge sammen med de andre, få 'godnathistorie' og ligge stille og lytte. Når hun ser de andre børn sover og bliver puttet med deres bamser, klude, dyner osv. og får at vide "vi skal sove nu, de andre børn sover også" og pædagogen så er hos hende, holder hende i hånden osv. så 'det er styr på hende' - forstå mig ret, så vil hun måske kunne overgive sig til søvnen.
Jeg får nemlig også lidt fornemmelsen af at hendes protest mod at skulle sove handler om at hun ikke vil gå glip af noget, at hun hellere vil lege. Så hvis hun ser at de andre børn sover, ja så er der jo ikke nogen at lege med lige nu, så leger man igen, når man vågner.
Der er naturligvis også den mulighed at springe luren helt over, men det lyder ikke som om at hun er parat til dette og derfor tænker jeg, at det er vigtigt at arbejde på at hun får den på den ene eller den anden måde. Nogle gange hjælper det også at anerkende hendes protest mod søvn ved at sige "du behøver ikke sove, du skal bare ligge og hvile dig lidt" - men som du beskriver det, så vil hun jo gerne sove - bare ikke alene.
Hvorvidt hun skal vækkes om morgenen, afhænger af hvor længe hun sover. Det er ikke nogen grund til at lade hende sove så længe at middagsluren naturligt bliver sværere at få indført ... Samtidig skal hun naturligvis heller ikke vækkes så tidligt at det er synd for hende at komme op. Prøv om ikke I kan finde et tidspunkt at starte dagen på, som vil være naturligt og almindeligt i forhold til at far f.eks. skal på arbejde og aflevere hende om morgenen. så bliver hun ligesom kørt ind i den rytme, til lillebror kommer :)
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke med det hele.
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.

