Svar: Er begyndt at slå
Kære Linda
Det handler ofte om at børn mangler ord, når de i stedet vælger at slå eller skubbe andre. Han er altså verbalt ikke i stand til at sige fra, når noget går ham imod eller føles svært og derfor slår han. Mange børn vil også skubbe eller bide i en sådan situation.
Det sker ofte, hvis barnet føler sig trængt op i en krog, at barnet ikke kan slippe væk. Det kan også ske, hvis barnet føler sig uretfærdigt behandlet, hvis et andet barn tager legetøjet fra jeres dreng eller hvis et andet barn leger med noget, som jeres dreng gerne vil lege med. Når han ikke med ord kan give udtryk for at her er noget jeg ikke synes er i orden eller den her situation er ubehagelig for mig, så slår han fra sig.
Det er naturligvis vigtigt at han lærer at han ikke må slå og at han skal hente en voksen, når noget er svært, Men netop fordi han stadig ikke er mere end 1½ år, så er det meget svært at omsætte dette til praksis og derfor er det vigtigt at være opmærksom på at han lige nu er lidt mere fysisk udadreagerende end tidligere. Det er derfor vigtigt at du lige nu holder ekstra øje med ham og forsøger at finde ud af, hvad det er for situationer han kommer til at forløbe sig og så træde til og vis ham, hvad han skal gøre i stedet - og meget gerne træde til inden det sker, få hans opmærksomhed drejet væk og reageret mere hensigtsmæssigt.
Når I er til gymnastik og du kan mærke på ham at han måske vil gå over og daske til et andet barn, så er du nødt til at være der for ham og hjælpe ham "Hvor skal du hen skat" og gå med ham, lige have fat i ham og kan du se at om to sekunder så får den anden dreng et skub, så må du forhindre dette. Stop op, tal med ham og prøv at vise ham hvordan man kan kommunikere med den anden dreng "hej, hvad hedder du?" eller lignende.
Hvis han når at slå nogen og du ikke når at gribe ind, så er det vigtigt at du forklarer at det er forkert, at det gør ondt på de andre osv. Det er vigtigt at hjælpe ham med at sætte ord på og forstå, hvad det gør ved de andre børn, når han slår dem eller skubber til dem. Han skal altså lære at sætte det at han ...
... skubber og slår, hans handling, sammen med den reaktion han får - ligesom det barn som måske har gjort noget ved ham, også skal lære at handle på en anden måde. Og man skal sætte ord på for ham "Marie bliver ked af det, når du slår hende" og så kan han se at Marie græder og dermed lære at det her var forkert.
Det samme gælder naturligvis modsat, hvis nu Marie tager noget legetøj fra jeres dreng og han så slår hende for at få det igen, så må du prøve at sætte ord på og forklare "Marie tager ikke din bil, hun kigger på den, ikke slå hende, Marie vil bare låne bilen" osv. Så tingene bliver forklaret stille og roligt og samtidig kort og præcist - husk han er jo kun 1½ år og mangler ord ...
Der er altid en risiko for at barnets negative handlinger bliver fastlåst, at det bliver en rolle som er svær at komme ud af. Det kan nemlig godt være sådan at han pludselig får rollen som den der slår, at det bliver et fastlåst mønster for ham. Når I voksne skælder ud, får han naturligvis skyldfølelse og det kan gøre det sværere for ham at styre sig og derved kan problemet blive forstærket.
Man kan altså sige at barnets adfærd med at slå bliver forstærket af forventninger og irettesættelser. Derfor drejer det sig et eller andet sted om at tage det roligt og flytte ham væk i stedet for at skælde ham ud hele tiden. Du er altså nødt til at forhindre at det sker og nogle gang må du måske tage ham helt ud af situationen, få ham væk derfra. Ikke nødvendigvis skælde en masse ud, men simpelthen aflede ham og få ham ud af den situation, som han selv har svært ved at komme fra.
Du fortæller at han også gør det hjemme, slår ud efter jer og her tænker jeg at I må forsøge at sætte ham fra jer og markere at det er ikke i orden. Netop lade en handling følge med - sidder han f.eks. på skødet, så sættes han på gulvet "man kan ikke være på skødet, når man slår...". Han husker bedre at det var forkert, hvis I lader en handling følge med, og en handling er f.eks. at flytte ham ned og ud af jeres favn.
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Fortsat god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

