Svar: Svær at putte til natten - 4 mdr.
Kære M
Jeg ved fra dine tidligere breve at din datter har svært ved at indtage helt nok på flaske og det lyder umiddelbart som om at i lige nu er ved at komme ind i en rytme, hvor hun spiser mere på flasken om aftenen og natten end om dagen ... Hvis det er sådan det lige nu fungerer bedst for jer, så er det naturligvis okay, måske spiser hun bedst, når hun halvsover - men jeg får lidt på fornemmelsen at hun måske ville have lidt bedre af at få mere mælk i løbet af dagen og så måske derfor bedre ville acceptere flasken senere og lettere falde til ro.
Mit forslag er derfor om du kunne forsøge at følge en plan der ser således ud:
Vågner og dagen begynder, starter med morgengrød kl. ca 7.30 - altså lidt tidligere end nu, + vand af kop.
Tilbydes flaske og puttes kl. 9.9-30 til formiddagslur - jeg tænker at en flaske inden formiddagsluren og det at hun fyldes op fra morgenstunden på sigt kan give bedre ro om aftenen.
Vågner, leger, hygger osv. som I plejer
Frokost 12: Tilbydes flaske som nu
Puttes til middagslur og sover ca 1 time
Eftermiddag: Vågner, leger og hygger som nu og tilbydes så flaske igen mellem kl. 15-16
Sover sin 3. lur, som igen varer ca 1 time
Aften 18-18.30: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop
I hygger, leger osv. Bader hende om aftenen - det kan være godt med et bad inden hun skal sove - ikke nødvendigvis hver dag, men gerne hver 2-3 dag som du selv skriver. Fast ritual med ro omkring hende.
Tilbydes flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske /drømme måltid som spises mere eller mindre i søvne
Midt nat ml 02-04: Flaske, som nu
Som du kan se forestiller jeg mig altså at I skal forsøge at få en ekstra flaske ind om dagen (f.eks. om formiddagen) i stedet for den ekstra som ...
... ligger om natten.
Der er altid en risiko for at børn der spiser mest af deres behov om aftenen, sover dårligere og mere uroligt end børn der fylder sig godt op fra dagens begyndelse. Det kunne derfor give en ændring hos jer på sigt, at få mere mælk i hende fra morgenstunden ... Et forsøg værd.
Derudover tænker jeg at jeres datter har en alder nu, hvor hun bliver mere og mere bevidst, hun skelner mere og mere mellem om hun er ude, hjemme, i favn hos mor eller en fremmed - og hos jer lyder det som om at hun lige nu registrerer meget bevidst om hun bæres ind i soveværelset eller for lov til at blive i stuen.
Du skriver samtidig at hun ofte falder i søvn i dine arme og så putter du hende i seng, hvor hun lige vågner op, ser hvor hun er og falder til ro - det er ikke bare flot - det er super flot og faktisk lige sådan det skal være! Jeg synes derfor I skal sige til jer selv at lige nu bliver hun dybt frustreret over at blive båret ind i soveværelset, så derfor sætter I jer i stuen, giver hende flaske der, og når hun så er lige ved at falde i søvn og tydeligt er parat til at sove - og ikke før - så går du ind og putter hende.
Jeg synes ikke hun skal ind i eget værelse, for det er behov for tryghed hun udtrykker og det er vigtigt at give hende det lige nu. Derfor skal du ikke tænke så meget over at 'hun skal lære at sove i sin egen seng' men i stedet holde fast i at hun skal være tryg for at sove og at det lige nu er det vigtigste.
Tilsidst vil jeg lige sige, at jeg synes det er rigtig flot som I har fået dagen til at fungere med flaske og skemad, det lyder som om at hendes indtag nu er øget og at det går den rigtig vej - selvom det altid er to skridt frem og et tilbage, så er det stadig fremgang :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

