Annonce

Annonce

Brev:

Urolige nætter - har jeg skabt en dårlig vane?


21. oktober 2009

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Urolige nætter - har jeg skabt en dårlig vane?

Hej Helen

Så er jeg tilbage igen. Desværre er der ikke meget der har ændret sig vedrørende vores nattesøvn (eller mangel på samme) siden sidst jeg skrev til dig. Vores dagsrytme følger meget godt det du skrev til mig sidst både i forhold til lure, mad etc.

Men men men nætterne er stadig det helt store problem og jeg er nu lidt bange for at jeg har skabt en dårlig vane mht at give mad om natten (min dejlige søn får mme).

Siden han blev 5 måneder begyndte han næsten fra den ene dag til den anden at sove meget uroligt og vågner tit og savner sutten, suttekluden etc for derefter hurtigt at falde i søvn igen men dog stadig meget uroligt. Det er nu på det stadie at jeg sjældent sover mere end 1 time i træk og det kan jeg snart ikke holde til længere - nogle nætter sover min mand og jeg på skift i soveværelset, mens den anden får et par timer på sofaen - men det holder jo ikke i længden. Og jeg er derudover bange for at jeg har fået skabt en dårlig vane mht at tilbyde ham flasken, hvis han begynder at rumstere uroligt rundt...

Han puttes kl 19-20 sover derefter fint til omkring kl 23-24 hvorefter uroen indtræffer. Han får derfor på dette tidspunkt første flaske og drikker 200 ml. herefter sover han roligt måske max 1 time før han bliver urolig igen og ved 3-4 tiden er han tit så urolig og lidt "pivet" og jeg så træt at jeg desperat tilbyder ham en flaske mere i håbet om at han falder til ro (hvilket han ofte gør men bare ikke særlig længe).

Herefter kører det i ring og næste flaske tilbydes kl ca 5-6 afhængig af tidspunktet for forrige flaske (men ...


Annonce

... typisk 2 timer efter).

Nu er det jeg tænker om jeg selv har skabt en dårlig vane ved at give ham flasken blot fordi han er tiltagene urolig om natten - måske sover han bare naturligt meget uroligt for han når jo ikke at vågne rigtigt op og blive ked før jeg er klar med flasken? Skal jeg bare lade ham ligge og "sove" (for med mindre han vågner og vil have sutten) så åbner han ikke øjnene og vågner "rigtigt op" før ved 6-7 tiden og er frisk og glad til en ny dag?

Jeg har også overvejet at flytte ham ind i sit eget værelse for at jeg selv kan få sovet, men synes det er lidt trist at skulle flytte ham af nød og ikke af lyst. Samtidig synes jeg det er skønt at have ham så tæt på for det er jo en helt særlig tid der ikke kommer igen og når han først er flyttet ind i sit eget værelse flytter han jo ikke tilbage igen... men det fungerer på den anden side heller ikke at jeg ikke får sovet om natten.

Det skal lige nævnes at da han blev 6 måneder (er 6 1/2 måned idag) begyndte han at tage meget små tåre flasken om dagen (han tilbydes flaske ofte men drikker max 20ml før han siger nej tak). Han drikker vand til måltider og mellemmåltider men det er små slurke og så drikker han ca 400-500 mme om natten fordelt over de 3 gange - så får han nok?

Bortset fra vores natteroderi er han en skøn dreng, fuld af energi, smil, latter og er nysgerrig på verden omkring ham. Jeg ved ikke præcis hvad han vejer men han har basunkinder og "elastikker" så jeg tror ikke han manger noget der :-)

Har du et godt råd til hvordan vi får lidt roligere nætter igen?

Mange hilsner
Rikke

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce