Svar: Fantasi-ven
Kære Jane
Det er helt normalt at børn kan have fantasivenner og du har naturligvis ret i at de ofte opstår hos børn i børnehavealderen, men hvorfor egentlig ikke før ...? I princippet er det at have en fantasiven nemlig ofte udtryk for at barnet bruger sin fantasi til at få bearbejdet forskellige følelser på.
Det er helt normalt at børn omkring 2 års alderen begynder at blive bange for mørke og små dyr og det er sandsynligvis det jeres datter er, når hun ikke vil gå ind i et rum, der ikke er helt oplyst ... hun er lidt usikker på at gå derind og det har hun naturligt svært ved at forklare jer, derfor bruger hun sin fantasiabe til at beskrive dette.
Min umiddelbare tanke er derfor ikke at I skal gå med på legen i den forstand, at hun skal blive ved med at være bange for aben, men derimod anerkende hendes frygt ved at gå på værelset og derfor gå med hende, tænde lyset, vise hende at der ikke er nogen i mørket, at alt er som det skal være og at hun kan være helt rolig.
Se hendes fantasiabe som noget godt. Hun bruger den sandsynligvis i hverdagen til mange ting - skælder ud på den, eller deler sine glade og gode oplevelser ...
... med den - det er det du hører, når du fornemmer at hun sidder og snakker med den, hun ser den for sig og deler sine følelser og oplevelser med den og det er jo godt nok. På den måde får hun jo tingene bearbejdet på en positiv måde.
Så I skal ikke forbyde hende at tale med sin fantasiabe eller forbyde hende at have den, men I skal i stedet forsøge at bruge den som en måde at få lidt indblik i hvad hun tænker og føler og så støtte hende der.
Og så er det klart, at fantasivennen naturligvis heller ikke må begynde at fylde så meget, at hun ikke kan gøre noget uden den - den må ikke hæmme hende i hendes hverdag. Men lige nu lyder det meget uskyldigt det du fortæller og okay.
I bogen "Forstå dit barn, 2-5 år" af Stein Erik Ulvund står blandt andet: "Det har vist sig, at børn som ofte leger med fantasivenner, er bedre til at samarbejde med andre børn og voksne, de har et bedre sprog, ser mindre fjernsyn og forstår bedre, hvordan andre tænker og føler, end børn, der sjældent eller aldrig leger med en fantasiven". Du finder bogen i min bogguide under 'Udvikling'.
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.